Severs syndrom: Hælsmerter hos børn

Severs syndrom er en almindelig årsag til hælsmerter hos børn, særligt i forbindelse med sport. Tilstanden er en vækstrelateret hælsmerte, som opstår i hælens vækstzone, typisk hos aktive børn i skolealderen.

I denne artikel forklarer vi, hvad severs syndrom er, hvordan det opstår, og hvordan det kan behandles. Vi kommer ind på symptomer, risikogrupper, behandling, relevante hjælpemidler (som skoindlæg og hælkopper), øvelser ved hælsmerter samt tips til forebyggelse. Målet er at give forældre og børn en letforståelig guide til at håndtere severs syndrom og holde børnene godt gående – både på og uden for sportsbanen.

Hvad er severs syndrom?

Severs syndrom (også kendt som severs skade eller calcaneal apofysit) er en tilstand, der forårsager smerter i hælen hos børn og unge. Det skyldes en irritation eller betændelse i hælbenets vækstzone (apofysen) bag på hælen. Denne vækstzone er et stykke brusk i hælbenet (calcaneus), hvor knoglen vokser, indtil den hårdner omkring teenagealderen. Når et barn har Severs syndrom, oplever det typisk vækstrelateret hælsmerte i den bagerste del af hælen. Tilstanden er ikke en egentlig sygdom i traditionel forstand, men snarere en overbelastningsskade forårsaget af gentagen stress på hælen. Severs syndrom er faktisk den hyppigste årsag til hælsmerter hos børn i den pågældende aldersgruppe. Heldigvis er tilstanden godartet og forbigående, hvilket vil sige, at den går over af sig selv, når barnet er færdigudvokset eller får ro i en periode. Men mens den står på, kan den give betydelige gener, og det er derfor vigtigt at forstå og håndtere den korrekt.

Hvordan opstår severs syndrom?

Årsagen til severs syndrom er primært gentagen overbelastning af hælens vækstzone. Når børn hopper, løber og lander hårdt på fødderne, udsættes hælbenets vækstområde for mange stød. Hos børn i alderen ca. 8–15 år er denne vækstzone ekstra sårbar, fordi hælbenet endnu ikke er fuldt ud hærdet (det består delvist af brusk). Resultatet er, at gentagne stød og træk i området kan føre til en irritationstilstand – calcaneal apofysit – populært kaldet Severs syndrom.

Der er flere faktorer, som kan spille ind i udviklingen af Severs syndrom:

Intens fysisk aktivitet: Børn der dyrker sport med meget løb, hop og retningsskift (f.eks. fodbold, basketball, gymnastik m.v.) belaster hælene gentagne gange. Denne form for sportsskade hos børn rammer især dem, der træner hyppigt på hårde underlag

Vækstspurt: Severs syndrom opstår ofte i puberteten, hvor barnet vokser hurtigt. En pludselig vækstspurt kan medføre stramme muskler og sener – eksempelvis kan akillessenen blive relativt stram, hvis knoglerne i benet vokser hurtigt. Den stramme akillessene trækker i hælbenets vækstzone og øger belastningen herpå.

Andre belastningsfaktorer: Børn der lige er startet til en ny sport eller intensiverer træningen (f.eks. ved sæsonstart), kan udvikle hælsmerter, fordi kroppen ikke er vænnet til den nye belastning. At træne meget på hårdt underlag (asfalt, halgulv) øger også stødende op gennem hælen. Desuden kan overvægt give øget tryk på hælene ved aktivitet.

Hvad er symptomerne på severs syndrom?

Det primære symptom på Severs syndrom er hælsmerter, særligt i den bagerste del af hælen. Barnet vil typisk klage over smerter lige der, hvor achillessenen hæfter på hælen eller på siderne af hælen. Her er de mest almindelige symptomer at være opmærksom på ved severs syndrom:

Smerter ved aktivitet: Smerterne bliver værre under og efter fysisk aktivitet – især løb, hop og anden belastning af foden. Mange børn oplever, at det gør ondt at deltage i sport, og at de måske begynder at halte eller kvæle tempoet for at undgå hælsmerterne. Efter aktivitet kan hælen være øm, og barnet kan have behov for at hvile foden.

Ømhed ved tryk: Et klassisk tegn er, at hælen er øm, når man klemmer om den fra siderne. Hvis man forsigtigt trykker på begge sider af barnets hæl (lige bag hælknoglen), vil et barn med Severs syndrom ofte reagere med ubehag eller smerte. Dette kaldes også en positiv "squeeze-test" af hælen.

Haltende gang: På grund af smerterne kan barnet begynde at halte eller gå på tæer for at aflaste hælen. Nogle børn undgår helt at støtte på hælen og sætter kun forfoden i jorden.

Manglende hævelse/rødme: I modsætning til mange andre skader er der som regel ingen synlig hævelse eller rødme omkring hælen ved Severs syndrom. Hælen ser normal ud, hvilket kan gøre det sværere for forældre at vurdere problemet udefra. (Dog kan der opstå let rødme, hvis skoen har gnavet på området, men selve betændelsen i vækstzonen giver ikke misfarvning.)

Er der nogen der er særligt udsatte for severs syndrom?

Ja, der er nogen der er særligt udsatte fir at severs syndrom. Alle børn kan i princippet få severs syndrom, men visse grupper er mere udsatte end andre. Typisk rammer Severs syndrom:

Børn i vækst: Tilstanden ses hyppigst hos børn i alderen ca. 8 til 15 år – altså i de år, hvor vækstspurter forekommer, og inden hælbenets vækstzone lukker. Piger kan få det lidt tidligere end drenge (fordi piger ofte kommer i puberteten tidligere), men begge køn rammes hyppigt og nogenlunde lige ofte.

Sportsaktive børn: Sportsskader hos børn som Severs syndrom rammer oftest dem, der dyrker sport med mange spring og løb. Fodboldspillere, håndbold- og basketballspillere, gymnaster, atleter og andre aktive børn har højere risiko, især hvis de træner flere gange om ugen på hårdt underlag. Sport, der involverer spring på hårdt gulv (f.eks. indendørs atletik eller springgymnastik på en hård måtte) kan give mange stød op gennem hælen.

Børn i nye aktiviteter: Et barn, der pludselig begynder til en ny sportsgren eller øger intensiteten (fx deltager i sin første fodboldturnering eller starter forårssæsonen efter vinterpausen), kan være mere udsat. Den uvante belastning på hælen kan udløse Severs syndrom.

Børn med stramme lægmuskler/Akillessene: Hvis et barn har meget stramme lægge eller kort akillessene (evt. efter en vækstspurt, hvor knoglerne er vokset hurtigt), så trækkes der konstant mere i hælens vækstzone. Dette kan disponere til hælirritation.

Andre faktorer: Overvægtige børn kan have øget risiko, da hvert skridt giver større belastning på hælen. Børn med usædvanlig fodstilling (fx meget platfodede eller hulfodede) er traditionelt blevet anset som mulige risikogrupper, men studier har vist, at fodstilling ikke alene forklarer, hvem der får Severs syndrom. Det er altså ikke alle børn med fx platfod, der udvikler problemet – belastning og vækst synes at være vigtigere faktorer.

Hvordan behandles severs syndrom?

Behandlingen af Severs syndrom fokuserer på at lindre smerterne og reducere belastningen på hælen, indtil tilstanden går over af sig selv. Fordi Severs syndrom er selvbegrænsende (symptomerne forsvinder, når barnet er udvokset), handler behandlingen om at hjælpe barnet godt igennem forløbet uden unødige smerter. Her er de vigtigste elementer i behandlingen:

Aflastning og hvile: Første skridt er at reducere de aktiviteter, der udløser smerte. Det betyder ofte en pause eller nedsat deltagelse i sport. Barnet har brug for hvile til hælen, så væv og vækstzone kan komme sig. Total inaktivitet er sjældent nødvendig, men relativ aflastning er vigtig: for eksempel kan man skifte midlertidigt til svømning eller cykling, der ikke belaster hælen, i stedet for løbetræning.

Isbehandling: Kulde kan dæmpe smerte og irritation. Efter aktivitet eller når smerten er slem, kan man lægge en ispose (eller en pose frosne ærter) på hælen i 10-15 minutter ad gangen, evt. flere gange dagligt. Husk at lægge et klæde mellem is og hud for at undgå forfrysning. Is lindrer smerterne og mindsker inflammation lokalt.

Udstrækning: Blide strækøvelser for lægmuskler og akillessene kan hjælpe med at reducere trækket på hælen. Ved at gøre achillessenen mere fleksibel mindskes belastningen af hælens vækstzone. (Se afsnittet "Hvilke øvelser hjælper mod Severs syndrom?" for konkrete øvelser). Det er en god idé at strække ud hver dag, især efter træning, når musklerne er varme.

Massage: Mange oplever, at massage mod Severs syndrom kan være en effektiv lindring. Professionel sportsmassage eller fysiurgisk massage af lægmusklerne og akillessenen kan løsne op for spændinger og øge blodgennemstrømningen i området. Massage kan derved reducere smerterne og hjælpe barnet til at slappe af i det overbelastede område. Man kan eventuelt få hjælp fra en fysioterapeut eller en erfaren massør til at massere det ømme område og vejlede i hjemme-massage teknikker.

Skoindlæg og hælkopper: Aflastende indlæg i skoene kan gøre en stor forskel. Et hælcup/hælkop er et lille kopformet indlæg af gel eller blødt materiale, som lægges i hælen på skoen. Den skåner og støddæmper hælen, så hvert skridt gør mindre ondt. Ligeledes kan specielle indlægssåler (skoindlæg) med svangstøtte og ekstra polstring under hælen fordele trykket bedre. Disse hjælpemidler kan typisk købes på apoteket, i sportsbutikker eller hos en fodterapeut.

Godt fodtøj: Sørg for, at barnet bruger stødabsorberende sko med god hælstøtte til daglig og til sport. Slidte træningssko, hvor støddæmpningen er "trampet flad", bør udskiftes. I perioder med mange smerter kan det hjælpe at bruge sko hele tiden – også indendørs – for at støtte hælen (f.eks. en blød hjemmesko eller sandal med formstøbt sål frem for at gå barfodet). At undgå at gå barfodet på hårde gulve, mens hælen er irriteret, kan aflaste smertefulde hæle.

Smertestillende medicin: Hvis smerterne er meget generende, kan man i samråd med læge eller apotek anvende milde smertestillende som paracetamol (Pamol/Panodil) eller ibuprofen. Disse midler lindrer symptomerne, men de fjerner selvfølgelig ikke årsagen. (Bemærk: giv ikke aspirin til børn under 15 år, da det kan medføre bivirkninger som Reyes syndrom).

Tape eller bandage: I nogle tilfælde kan man tape hælen for at støtte området (f.eks. ved at lægge sports-tape rundt om den fede hælpude under foden, så den "samles" og støtter bedre under hælknoglen). Dette kan en fysioterapeut vejlede i. Tape kan især være nyttigt, hvis barnet skal deltage i en aktivitet og man ønsker ekstra støtte under hælen.

Professionel vejledning: Hvis ikke ovenstående tiltag hjælper tilstrækkeligt, eller hvis man er i tvivl om diagnosen, bør man opsøge professionel hjælp. En læge eller fysioterapeut kan bekræfte, at der virkelig er tale om Severs syndrom og ikke en anden skade, samt udelukke mere sjældne årsager til hælsmerter (f.eks. brud). De kan også skræddersy en behandlingsplan. I meget alvorlige tilfælde, hvor smerterne ikke forsvinder, kan lægen foreslå en kort periode med aflastning i form af en støttende bandage eller en speciel støvle, men dette er sjældent nødvendigt.

Er der noget man skal være særligt opmærksom på ved severs syndrom?

Ja, når ens barn døjer med Severs syndrom, er der flere praktiske ting og forhold, man som forælder og barn bør være opmærksom på:

Lyt til smertegrænsen: Det er vigtigt ikke at presse barnet ud i smertefulde aktiviteter. Smerte er kroppens signal om, at noget er overbelastet. Lad barnet hvile, når det gør ondt, og genoptag først sport gradvist, når smerterne er aftaget. At "bide tænderne sammen" og fortsætte som normalt kan forværre tilstanden og forlænge helingsperioden.

Kommunikér med trænere: Informér barnets trænere eller idrætslærere om situationen. Gode trænere vil være forstående og hjælpe med at tilpasse træningen – måske kan barnet lave alternative øvelser eller tage flere pauser undervejs. Det vigtigste er, at barnet ikke føler sig presset til at ignorere smerterne for at "følge med" holdet.

Fortsæt med støttende tiltag i hverdagen: Selv uden for sportstiden bør man huske de små ting, der hjælper hælen. Det vil sige, lad gerne barnet bruge sine hælindlæg eller stødabsorberende sko hele dagen, ikke kun til træning. Hvis I har fået øvelser af en fysioterapeut, så lav dem dagligt. Fortsæt også gerne med let massage af læggen om aftenen for at holde muskulaturen smidig.

Vær tålmodig, men opmærksom: Severs syndrom kan strække sig over uger eller måneder, hvor smerterne kommer og går. Det kræver tålmodighed fra både barn og forældre. Nogle dage vil barnet føle sig klar til leg og sport uden problemer, og andre dage kan hælen gøre ondt igen – dette er normalt for tilstanden. Dog skal I være opmærksomme på forbedring over tid; symptomerne bør gradvist blive mildere over måneder. Hvis smerterne bliver værre trods hvile, eller hvis de fortsætter uændret i meget lang tid, kan det være tegn på, at yderligere hjælp er nødvendig (eller at diagnosen måske skal genovervejes).

Hold øje med unormale tegn: Selvom hælsmerter hos et aktivt barn oftest skyldes Severs syndrom, er det klogt at holde øje med eventuelle atypiske symptomer. Hvis der opstår tydelig hævelse, blå mærker, konstant smerte selv i hvile eller natlige smerter, bør man søge læge, da det kan tyde på en anden tilstand (f.eks. et egentligt brud eller en infektion, hvilket er sjældent, men bør udelukkes).

Findes der øvelser med severs syndrom?

Ja, der findes flere øvelser mod severs syndrom. Øvelser kan spille en stor rolle i rehabiliteringen af Severs syndrom. Målet med øvelserne er primært at strække og styrke de strukturer, der påvirker hælen, så belastningen mindskes. Her er nogle gavnlige øvelser ved hælsmerter hos børn med Severs syndrom:

Akillessene-stræk (lægstræk): Dette er en helt central øvelse. Lad barnet stå med hænderne mod en mur. Stræk det ene ben bagud med hele foden i gulvet, mens det andet ben er let bøjet fremme. Barnet skal nu læne kroppen frem mod væggen, indtil det strækker i læggen på det bagerste ben. Hold strækket ca. 20-30 sekunder og skift ben. Øvelsen strækker lægmusklen og akillessenen, hvilket mindsker trækket på hælbenet. For at strække begge dele af lægmuskulaturen kan man udføre strækket to måder: først med bagerste ben strakt (strækker den øvre lægmuskel gastrocnemius) og derefter med bagerste ben let bøjet (strækker den dybere muskel soleus).

Tå-stræk med håndklæde: Sæt barnet ned på gulvet med det ene ben strakt frem. Læg et håndklæde eller en træningselastik rundt om fodballen (forfoden) og bed barnet trække forsigtigt i håndklædet, så tæerne vippes op mod kroppen. Igen mærkes et stræk i læg og akillessene. Dette er en god udspændingsøvelse især efter aktivitet. Gentag et par gange for hvert ben, hold strækket ca. 20 sekunder.

Hæl-drop øvelse (trappeøvelse): Denne øvelse skal gøres med forsigtighed og kun hvis smerten tillader det. Barnet står med forfoden (forreste halvdel af foden) på et trappetrin eller en lav skammel og hælen fri i luften. Hold eventuelt fast i gelænder eller en voksen for balance. Lad langsomt hælen sænke sig ned under trinhøjde – så langt ned som det strækker, men uden skarp smerte. Løft derefter hælen op til udgangspositionen igen. Dette gentages 10-15 gange, i roligt tempo. Øvelsen kan hjælpe med at smidiggøre akillessenen og styrke læggen en smule. (Stop øvelsen hvis den fremprovokerer smerte; den skal udføres skånsomt.)

Tå-gang og hæl-gang: Som led i træningen kan barnet prøve at gå på tæer et stykke (tå-gang) og derefter gå på hælene (hæl-gang) – fx 10-20 meter ad gangen. Tå-gang aktiverer og styrker lægmusklerne, mens hæl-gang strækker dem ud. Hæl-gang kan dog gøre ondt, hvis hælen er meget øm, så denne del bør først forsøges, når smerterne er på retur. Start forsigtigt og øg distancen gradvist.

Bold- eller flaske-rulning: En øvelse for fodsålen: Lad barnet rulle sin fod henover en lille bold (fx en tennisbold) eller en kold flaske. Dette masserer fodens svang og hælpude og kan løsne spændinger. Det er ikke en direkte behandling af vækstzonen, men det kan give smertelindring og afspænding i foden generelt. Brug gerne en iskold flaske for samtidig køleeffekt på hælen.

Det er vigtigt, at øvelserne laves regelmæssigt – gerne dagligt – for at opnå effekt. Især stræk af akillessenen bør indgå som en fast rutine morgen og aften. Alle øvelser skal udføres uden voldsomme smerter; lidt ubehag ved stræk er i orden, men skarpe smerter betyder, at man enten skal udføre øvelsen mere skånsomt eller vente lidt længere med netop den bevægelse. Over tid vil barnet typisk opnå bedre fleksibilitet i lægmusklerne, og hælen vil gradvist kunne tåle mere belastning uden smerte. Øvelserne hjælper med at genopbygge styrke og smidighed, så barnet kan vende tilbage til sine aktiviteter. Kombinationen af øvelser og de førnævnte behandlingstiltag (aflastning, indlæg, massage m.m.) giver de bedste betingelser for heling.

Kan man forebygge severs syndrom?

Forebyggelse af Severs syndrom kan være vanskelig, da det i høj grad hænger sammen med barnets naturlige vækst. Man kan ikke ændre på, at barnet vokser – og vækst vil altid give en vis sårbarhed i knogleernes vækstzoner. Der findes derfor ingen garanti mod Severs syndrom. Alligevel er der en række fornuftige tiltag, som kan mindske risikoen for at hælene overbelastes unødigt:

Gradvis træningsopbygning: Undgå pludselige stigninger i træningsmængde eller intensitet. Hvis barnet skal i gang efter en pause (f.eks. efter sommerferien), så lad det ske gradvist. Overbelastning kommer ofte, når man går fra lidt til meget aktivitet på kort tid. Planlæg eventuelt en rolig opstart og øg træningen med måske 10-20% om ugen, så kroppen kan nå at tilpasse sig.

Ordentligt fodtøj: Giv barnet kvalitetsfodtøj til sport og leg. Skoene skal have god stødabsorbering i hælen og støtte om foden. Undgå at lade barnet træne i nedslidte sko, hvor sålerne er tyndslidte. Til indendørssport kan sko med gel-hæl eller luftsål være en hjælp. Overvej også hælkopper eller bløde indlæg forebyggende, hvis I ved, at barnet tidligere har haft hælproblemer – det kan give ekstra polstring.

Udstrækning og opvarmning: Læg vægt på en god opvarmning inden sport, som inkluderer øvelser og let udstrækning. Varmede muskler og sener tåler belastning bedre. Ligeledes kan regelmæssig udstrækning af læg og akillessene uden for selve træningen holde fleksibiliteten ved lige. For eksempel kan barnet lave et par strækøvelser efter hver træning eller om aftenen (se de anbefalede øvelser ovenfor). Smidige lægmuskler mindsker risikoen for, at hælen bliver trukket og irriteret.

Variér aktiviteterne: Monoton belastning af det samme område kan give overbelastningsskader. Derfor kan det forebyggende hjælpe at variere barnets aktiviteter. Hvis barnet fx spiller fodbold mange gange om ugen, så sørg for, at der også er dage med alternativ leg eller sport, der belaster kroppen anderledes (svømning, cykling, lege uden hop etc.). Variation giver hvile til de specifikke strukturer i perioder.

Lyt til de tidlige signaler: Vær opmærksom, hvis barnet begynder at nævne ømhed i hælene. I stedet for at affærdige det som "almindelige voksesmerter" kan man tage det som et hint om at justere træningen lidt ned i en periode. Ofte kan et par dages ekstra hvile eller skift til lav-impact aktiviteter i tide forhindre, at en mild hælsmerte udvikler sig til fuldblown Severs syndrom.

Generel sundhed: Selvom det ikke har direkte indflydelse på hælbenets vækstzone, bidrager en sund livsstil til bedre heling og robusthed. Sørg for, at barnet spiser varieret (knogler har brug for calcium, D-vitamin osv.), får nok væske, og sover tilstrækkeligt – især under vækstspurter har kroppen brug for ro til at genopbygge væv. Hold også øje med barnets vægt; undgå (i det omfang det er muligt) betydelig overvægt i barndommen, da det kan belaste leddene unødigt.

Opsummering af severs syndrom

Severs syndrom er en udfordring, som mange aktive børn oplever i deres opvækst. Heldigvis er det en forbigående tilstand, der kan håndteres med den rette kombination af hvile, behandling og tålmodighed. Som forælder kan det være beroligende at vide, at Severs syndrom ikke giver varige mén – hælsmerterne forsvinder som regel, når barnet kommer gennem vækstperioden. Nøglen er at støtte barnet igennem perioden: tag smerterne alvorligt, justér aktivitetsniveauet, brug øvelser og eventuelt massage til at lindre ubehag, og sørg for gode sko og indlæg. Med denne helhedsorienterede tilgang vil de fleste børn komme sig og kunne vende tilbage til deres elskede sportsaktiviteter uden problemer.

Afslutningsvis er det værd at gentage, at man altid bør søge professionel hjælp, hvis smerterne er voldsomme eller vedvarende. En læge eller fysioterapeut kan bekræfte diagnosen og give målrettede råd. Tidlig indsats og korrekt behandling er den bedste vej til en hurtig bedring. Så tøv ikke med at række ud til fagpersoner – jo før problemet tackles, desto hurtigere kan barnet blive rask rask igen og lege videre på sunde fødder.

Kilder og mere information

FAQ om severs syndrom

Hvad kan man gøre ved severs syndrom?

Severs syndrom behandles typisk med aflastning, hvile, isbehandling, udstrækning af lægmuskler og akillessener, samt brug af skoindlæg for at aflaste hælen. Massage kan også være effektivt til at lindre symptomerne.

Er hælspore og severs syndrom det samme?

Nej, hælspore og Severs syndrom er ikke det samme. Hælspore er en knoglevækst på hælbenet, mens Severs syndrom er en vækstrelateret hælsmerte, der rammer børn i vækstspurt, typisk i hælens vækstzone.

Hvad kan man gøre mod smerter i hælen?

For smerter i hælen kan du prøve aflastning, isbehandling, massage, udstrækning af lægmusklerne og brug af støddæmpende skoindlæg. Hvis smerterne vedvarer, bør du konsultere en læge eller fysioterapeut.

Severs syndrom: Hælsmerter hos børn

Indhold

Find en behandler nær dig

Firmamassage skræddersyet til jeres behov