Løberknæ - RaskRask
Mand har smerter i knæet pga løberknæ

Løberknæ

Årsager, behandling og forebyggelse

4.8 ud af 5 på Trustpilot

Indhold

Find en behandler nær dig

Klik her for at se vores behandlere i dit område.

Løberknæ, også kendt som patellofemoralt smertesyndrom, er en almindelig skade blandt både løbere og personer, der dyrker andre former for fysisk aktivitet. Denne tilstand forårsager smerte omkring knæskallen og kan påvirke bevægelsen, hvilket gør det svært at dyrke sport og udføre daglige aktiviteter. I denne artikel dykker vi ned i årsagerne til løberknæ, hvordan det kan behandles effektivt, og hvordan du kan forebygge det.

Hvad er løberknæ?

Definition og beskrivelse 
Løberknæ er en tilstand, hvor der opstår smerte i området omkring knæskallen, ofte på forsiden af knæet. Smerten opstår som regel, når knæet er under belastning, såsom ved løb eller gentagne bevægelser. Tilstanden skyldes ofte, at knæskallen ikke bevæger sig korrekt over lårbenet, hvilket skaber irritation og betændelse.

 

Almindelige symptomer 
Symptomerne på løberknæ inkluderer:

  • Smerter foran i knæet: Specielt når man bøjer knæet under belastning.
  • Stivhed: Følelse af stivhed i knæet, især efter længere perioder med inaktivitet.
  • Klik eller knas: En klik- eller knasende fornemmelse i knæet under bevægelse.
  • Smerter ved aktivitet: Smerterne forværres ofte ved løb, op- og nedstigninger eller ved længere gåture.

Årsager til løberknæ

Primære årsager

Løberknæ opstår oftest som resultat af overbelastning af knæet, hvor de almindelige årsager inkluderer:

  • Gentagne belastninger: Langvarigt eller intensivt løb og fysisk aktivitet, som kan føre til irritation af vævet omkring knæet.
  • Dårlig teknik: Forkert løbeteknik eller landing, hvor knæet ikke er i den rette vinkel, kan forværre belastningen.
  • Svage lårmuskler: Ubalancerede eller svage muskler omkring lår og hofte kan føre til unødvendig belastning af knæet.

Udløsende faktorer

Faktorer som forkert fodtøj, utilstrækkelig opvarmning før træning eller for hurtig intensivering af træning kan udløse eller forværre løberknæ. Dette gælder især for løbere og personer, der laver aktiviteter, der kræver hyppig belastning af knæet.

Sådan identificerer du løberknæ

Karakteristiske tegn 
Løberknæ kan ofte identificeres ud fra de specifikke smerter, der opstår foran i knæet ved aktivitet. Symptomerne kan også inkludere stivhed i knæet og klik-lyde, der høres eller føles under bevægelse.

 

Diagnose af løberknæ 
Diagnosen af løberknæ stilles typisk af en fysioterapeut eller læge, der foretager en klinisk undersøgelse og vurderer din sygehistorie. For at få en præcis diagnose vil sundhedspersonalet også vurdere de symptomer, du oplever, og hvordan knæet reagerer på bevægelse. Der anvendes ofte tests, som f.eks. patellofemoral kompressionstest, hvor knæskallen presses mod lårbenet for at teste smerte og bevægelsesreaktioner.

 

I nogle tilfælde kan billeddiagnostik som røntgen eller MR-scanning være nødvendigt for at udelukke andre problemer som f.eks. brud eller skade på knæleddet. Dette kan hjælpe med at få et klart billede af de underliggende årsager og sikre, at løberknæ er den korrekte diagnose, især hvis symptomerne ligner andre knæsmerter eller skader.

 

Ved hjælp af disse diagnostiske tests kan sundhedspersonalet hurtigt identificere årsagen og tilpasse den rette behandlingsplan.

Behandling af løberknæ

Massagebehandling

Massage kan spille en vigtig rolle i behandlingen af løberknæ. Fokus vil typisk være på at reducere muskelspændinger i lårmusklerne og omkring knæet for at sikre, at knæskallen kan bevæge sig korrekt. Dybdegående massage og triggerpunktbehandling kan hjælpe med at løsne op for de spændte muskler og forbedre bevægelsen.

Andre behandlingsformer

  • Fysioterapi: Øvelser for at styrke de svage muskler omkring knæet og forbedre stabiliteten.
  • Taping: Brug af kinesiologitape kan hjælpe med at stabilisere knæskallen og mindske smerterne under aktivitet.
  • Hvil og Is: I tilfælde af akut smerte kan hvile og is bruges til at reducere inflammation og fremme heling.

Forventet forløb

Behandlingen af løberknæ afhænger af sværhedsgraden, men med passende behandling og hvile kan symptomerne normalt lindres over tid. I de fleste tilfælde kan du vende tilbage til aktiviteter som løb efter 4-6 uger, hvis behandlingen er effektiv.

Forebyggelse af løberknæ

Forebyggende tiltag

For at reducere risikoen for at udvikle løberknæ er det vigtigt at implementere flere forebyggende tiltag i din træningsrutine og livsstil:

  • Styrketræning: En af de mest effektive måder at forebygge løberknæ på er ved at styrke de muskler, der understøtter knæet. Specielt er styrketræning af quadriceps (lårmusklerne) og hamstrings (bagsiden af lårene) vigtig for at sikre, at knæet er godt stabiliseret under bevægelse.
  • Strækøvelser: Regelmæssig strækning af lår- og lægmusklerne forbedrer fleksibiliteten og gør det lettere for musklerne at håndtere belastning under aktivitet. Dette kan reducere risikoen for skader, da stramme muskler kan overbelaste knæleddet.
  • Korrekt fodtøj: At vælge det rette fodtøj, især løbesko med god støtte, kan hjælpe med at reducere belastningen på knæet og mindske risikoen for overbelastning. Dårligt fodtøj kan føre til forkert belastning af knæet, hvilket øger risikoen for skader som løberknæ.
  • Progressiv træning: Når du øger intensiteten eller varigheden af din træning, bør dette gøres gradvist. Hurtige stigninger i træningsintensitet kan føre til overbelastning af knæet. Start med moderate ændringer og øg træningsbelastningen langsomt for at give kroppen tid til at tilpasse sig.

Alternativ træning

En anden vigtig strategi til at forebygge løberknæ er at inkludere alternative træningsformer som cykling eller svømning. Disse aktiviteter giver mulighed for at opretholde konditionen uden den direkte belastning på knæet, som løb kan forårsage. Hvis du oplever smerter eller risiko for overbelastning i knæene, kan disse lav-impact sportsgrene være en skånsom måde at træne på uden at forværre symptomerne.

At inkorporere disse forebyggende tiltag kan hjælpe med at reducere risikoen for løberknæ og holde knæene stærke og sunde.

Hvornår skal du søge hjælp?

Hvis du oplever et af følgende faresignaler, bør du søge professionel hjælp:

  • Smerterne bliver værre trods hvile og behandling: Hvis smerten ikke aftager, kan det tyde på en alvorligere skade.
  • Hævelse i knæet, som ikke går væk: Hævelse, der ikke mindskes, kan indikere betændelse eller skade, der kræver opfølgning.
  • Svært ved at bevæge knæet eller følelsesløshed i benet: Nedsat bevægelighed eller følelsesløshed kan være tegn på nervekompression eller alvorlig skade.

Tidlig hjælp ved de første symptomer på løberknæ

Hvis du mærker de første tegn på løberknæ, som smerte eller ubehag, er det vigtigt at søge professionel hjælp. Tidlig behandling kan mindske risikoen for, at symptomerne bliver kroniske.

Fysioterapeuten kan hjælpe med løberknæ

En fysioterapeut kan hjælpe med at styrke musklerne omkring knæet, identificere biomekaniske problemer og tilbyde den rette behandling for at reducere smerte og forbedre funktion.

Akutte situationer

I tilfælde af alvorlige smerter, hævelse eller manglende bevægelse af knæet, skal du søge akut behandling for at få en korrekt diagnose og behandling.

Hvornår kan du genoptage træning?

Genoptagelse af aktivitet bør først ske, når smerten er helt væk og du har fået grønt lys fra en professionel. Det er vigtigt at starte langsomt for at undgå tilbagefald.

Ofte stillede spørgsmål om løberknæ

Behandlingen af løberknæ indebærer hvile, is, fysioterapi og massage for at reducere smerte og fremme heling. Det er vigtigt at arbejde med at styrke musklerne omkring knæet og forbedre teknikken under træning for at undgå yderligere belastning.

For de fleste tager det omkring 4-6 uger at komme sig over et løberknæ, afhængigt af symptomernes sværhedsgrad og behandlingens effektivitet. Med korrekt behandling og hvile kan smerten reduceres, og knæet kan vende tilbage til normal funktion.

Nej, løberknæ og springerknæ er ikke det samme. Løberknæ opstår som regel på grund af irritation af strukturer omkring knæskallen, mens springerknæ er en betændelse i den patellartendinøse sene, som forbinder knæskallen med skinnebenet.

Ja, cykling er ofte en skånsom aktivitet for personer med løberknæ, da det ikke belaster knæet på samme måde som løb. Dog skal du være opmærksom på at justere saddelhøjden og undgå at overbelaste knæet, når du cykler.

Forebyggelse indebærer korrekt opvarmning, styrketræning af musklerne omkring knæet, brug af passende fodtøj og gradvis optrapning af træningsintensiteten.

Hvis du er interesseret i at læse om andre symptomer som massage kan hjælpe mod, kan du klikke her.

Den redaktionelle proces

Hos RaskRask prioriterer vi kvalitet og troværdighed i alt vores indhold. Artiklerne på vores hjemmeside er skrevet af eksperter med mange års erfaring i massage- og sundhedsbranchen, og alle tekster gennemgår en grundig redaktionel proces. Dette sikrer, at vores indhold ikke kun er informativt, men også opdateret og relevant for vores kunder. Denne artikel er skrevet af: 

Picture of Albert Kirk Iversen
Albert Kirk Iversen

Albert Kirk Iversen er grundlægger og administrerende direktør hos RaskRask, Danmarks største koncept for udekørende massage. Med en bachelorgrad i International Management fra Aarhus Universitet og over 10 års erfaring i sundhedssektoren, har Albert opnået en dybdegående ekspertise inden for massagebranchen. Albert Kirk Iversen er i dag en fremtrædende skikkelse i branchen og har modtaget flere priser for sin innovative tilgang til sundhed og velvære. Albert står for at udvikle tekst til hjemmeside og blogs.

Til toppen