Fibersprængning i læggen: Symptomer, behandling, øvelser m.m | RaskRask
Book
Fibersprængning i læggen

Fibersprængning i læggen

Læs med og bliv klogere på symptomer, behandling og forebyggelse

4.8 ud af 5 på Trustpilot

Book massage
Firmamassage

Indhold

Find en behandler nær dig

Klik her for at se vores behandlere i dit område.
Book massage

Firmamassage skræddersyet til jeres behov

Få en fast massør til arbejdspladsen når det passer jer.
Firmamassage

Fibersprængning i læggen er en almindelig idrætsskade, hvor muskelfibre i lægmusklen rives delvist eller helt over. Det sker typisk ved en pludselig, kraftig belastning af læggen – for eksempel under sprint, hop eller hurtige retningsskift i sport. Resultatet er en akut skarp smerte i læggen, ofte beskrevet som et smæld eller pop, og det kan gøre det svært at gå normalt​.

Nedenfor guider vi dig igennem alt, du bør vide om fibersprængning i læggen: Hvad det er, symptomerne, hvordan du behandler skaden akut og på længere sigt, forskellen på fibersprængning og forstrækning, forebyggelse, øvelser samt vigtige faresignaler.

Hvad er en fibersprængning i læggen?

En fibersprængning er i princippet en rift eller overrivning af muskelfibre. Når man får en fibersprængning i læggen, betyder det, at en eller flere fibre i lægmusklen er blevet bristet på grund af overbelastning. Skaden kan være delvis (en mindre del af musklen er revet over) eller i værste fald fuldstændig (hele musklen eller en større del er revet over). Heldigvis er det sjældent, at hele musklen springer; oftest er der tale om en delvis fibersprængning.

 

Lægmusklerne (gastrocnemius og soleus) strækker sig fra knæhasen til hælen og arbejder sammen med akillessenen. Fordi lægmusklerne krydser både knæ- og ankelled, er de særligt udsatte for pludselige overstrækninger og fiberskader. En fibersprængning opstår typisk, når musklen strækkes ud over sin kapacitet under aktivitet – ofte i situationer hvor man ikke har fået varmet ordentligt op, hvor musklen er træt, eller hvis man laver en eksplosiv bevægelse uden forvarsel.

 

Fibersprængninger i læggen ses hyppigt hos sportsudøvere og motionsfolk, især i sportsgrene som fodbold, tennis, badminton eller løb. Personer over ~40 år kan også være mere disponerede, da musklernes fleksibilitet og styrke kan være reduceret med alderen. Det klassiske tilfælde er det såkaldte “tennis leg”, hvor man under f.eks. et tennisspil mærker et pludseligt smæld i læggen.

Hvad er symptomerne på en fibersprængning i læggen?

Symptomerne på en fibersprængning i læggen opstår som regel øjeblikkeligt i skadesøjeblikket. Typiske symptomer inkluderer:

Pludselig, skarp smerte: Mange beskriver det som følelsen af en elastik der springer, eller at man bliver ramt af et hårdt slag i læggen. Smerten kommer akut og kan være så intens, at man må stoppe aktiviteten med det samme.
Et "smæld" eller pop-lyd: Ofte fornemmer eller hører man et lille smæld i musklen, idet fibersprængningen sker.
Nedsat funktion: Efter skaden vil musklen typisk miste styrke. Det kan være svært eller umuligt at fortsætte løb eller sport. Man kan have problemer med at støtte på benet, gå normalt eller stå på tæer.
Ømhed og spænding: Læggen føles øm ved berøring. Musklen kan gå i krampe eller føles hård/spændt som reaktion på skaden.
Hævelse og misfarvning: Inden for de første timer kan der komme hævelse omkring det skadede område. Efter 1-2 dage ses ofte blå mærker eller misfarvning i huden, fordi der er sket en mindre blødning i musklen.
Evt. hulrum eller bule: Ved en større fibersprængning (eller komplet muskelruptur) kan man nogle gange mærke en lille defekt i musklen – et hulrum hvor fibrene er sprunget – og muskelfibrene kan danne en bule over skadestedet. Dette ledsages ofte af kraftig hævelse og total funktionsnedsættelse af musklen.
Graden af symptomer afhænger af skadens omfang. En mild fibersprængning (få fiberbristninger) kan give moderat smerte og lidt ømhed, men man kan måske halvt om halvt støtte på benet. En svær fibersprængning eller total overrivning giver derimod voldsomme smerter og instabilitet, og man vil slet ikke kunne bruge musklen normalt​. I alle tilfælde er det vigtigt at lytte til kroppen og stoppe den aktivitet, man var i gang med, hvis man mistænker en fibersprængning.

Hvordan behandler man akut en fibersprængning i læggen?

Akut behandling af en fibersprængning i læggen følger principperne for almindelige muskelskader. Hurtig førstehjælp kan begrænse omfanget af skaden og lindre symptomer. Man bruger typisk RICE-princippet:

Rest (Ro): Stop omgående den aktivitet, der forårsagede skaden. Sørg for at aflaste benet og undgå at belaste lægmusklen yderligere. Sæt dig ned eller læg dig med det skadede ben i ro.
Ice (Is): Køl området ned for at dæmpe smerter og hævelse. Læg en ispose (eller f.eks. en pose frosne ærter) på læggen i ca. 15–20 minutter ad gangen. Gentag flere gange i løbet af det første døgn. Vigtigt: Pak altid isen ind i et klæde for at beskytte huden, og brug ikke direkte kølespray på huden (det køler ikke i dybden og kan give forfrysninger).
Compression (Kompression): Anvend en elastisk bandage omkring læggen for at begrænse hævelse. Bind den stramt, men ikke så stramt at blodcirkulationen hæmmes (fingrene må ikke snurre eller blive hvide). Hold gerne kompressionsbindet på imellem isbehandlingerne de første par dage.
Elevation (Elevation): Løft benet, så læggen er over hjertehøjde, når du hviler. Læg fx benet op på puder. Elevation mindsker blodtryk i området og dermed hævelsen.

Ved at følge RICE umiddelbart efter skaden kan man reducere blødning og hævelse i musklen. Det hjælper også med smertelindring. Hold benet i ro det første døgns tid. Hvis smerterne er meget kraftige, kan man tage smertestillende håndkøbsmedicin – paracetamol er at foretrække det første døgn. Undgå gerne ibuprofen eller anden gigtmedicin de første 24 timer, da nogle studier peger på, at det kan øge blødning eller forsinke helingen en smule. Konsultér evt. en læge om behov for medicin.

 

Allerede efter 1-2 døgn, når den værste smerte og hævelse har lagt sig, kan man begynde forsigtig mobilisering af musklen. Det vil sige, man laver meget lette bevægelser i anklen og fodleddet (bøj/stræk fod og lave cirkelbevægelser) uden at belaste læggen for meget. Formålet er at stimulere blodcirkulationen, da blodforsyning fremmer helingsprocessen. Man skal stadig undgå egentlige kraftige stræk eller brug af lægmusklen de første par dage udover disse lette bevægelser.

Husk: Lad være med at massere læggen eller påføre varme de første par dage efter skaden​, da det kan øge blodgennemstrømningen for tidligt og potentielt forværre blødningen. Hold dig til kulde/ice i akutfasen. Hvis smerterne er meget voldsomme, eller du mistænker en større overrivning (fx hvis du slet ikke kan støtte på benet), kan det være en god idé at søge læge for at få vurderet skaden nærmere.

Hvad er forskellen på en fibersprængning og en forstrækning i læggen?

En forstrækning og en fibersprængning er beslægtede skader, men adskiller sig ved graden af muskelskade. Forskellen ligger egentlig i ordene:

Ved en forstrækning bliver muskelfibrene overstrakt, men de forbliver intakte – altså ingen eller kun mikroskopiske bristninger af fibrene. Det er den mildeste form for muskelskade, som typisk giver ømhed og måske let smerte, men ikke en egentlig rivefornemmelse. Man kan se forstrækning som *første grad* af muskelskade.
Ved en fibersprængning sker der derimod en egentlig bristning af en eller flere muskelfibre. Det vil sige, at nogle af fibrene i musklen er revet over (partial tear). Dette er en mere alvorlig skade (ofte *anden grad*), der medfører skarpere smerte og længere restitution. Der kan komme blå mærker og nedsat funktion, fordi der opstår en lille blødning, når fibrene brister.
Man kan populært sige, at en forstrækning er lige ved at være en fibersprængning, men fibrene holder akkurat til strækket – hvor de ved en fibersprængning giver efter og springer. Symptomerne kan minde om hinanden (begge dele kan give akut smerte), men en ren forstrækning i læggen vil som regel være mildere: Smerten kan være mere dump og musklen føles “overanstrengt”, mens en fibersprængning gør mere ondt og ofte føles som et smæld.

Behandlingen overlapper til dels, men er mere omfattende ved fibersprængning. En forstrækning kræver typisk kun få dages hvile og forsigtig genoptræning, mens en fibersprængning kan kræve flere ugers pause. Under alle omstændigheder er det vigtigt at behandle en forstrækning ordentligt – ignorerer man den og fortsætter som normalt, kan en forstrækning nemlig udvikle sig til en decideret fibersprængning.

Hvordan behandles fibersprængning i læggen på længere sigt?

Efter den akutte fase (første par dage) begynder den længerevarende behandling og genoptræning af en fibersprængning i læggen. Målet her er at sikre, at muskelfibrene heler korrekt, at genopbygge styrken og elasticiteten i læggen, og at forhindre arvæv og ny skade. Her er nogle vigtige elementer i den videre behandling:

Aflastning, men med bevægelse: De første 1–3 dage efter skaden bør læggen aflastes mest muligt, så den akutte irritation og hævelse kan fortage sig. Herefter skal man gradvist begynde at bevæge musklen mere. Fuldkommen inaktivitet i uger er ikke hensigtsmæssigt – musklen har godt af *skånsom bevægelse*, da det øger blodtilførslen og dermed helingen.
Fysioterapi og øvelser: Efter nogle dages ro kan det være en god idé at konsultere en fysioterapeut. Fysioterapeuten kan vurdere skadens omfang og sætte et genoptræningsprogram sammen. Typisk vil man starte med lette bevægeøvelser og udstrækning inden for smertegrænsen. Fysioterapi kan også inkludere behandlinger som fx tværmassage af arvæv, let udspænding, måske ultralyd eller akupunktur, alt efter behov. Formålet er at hjælpe helingsprocessen på vej og sikre, at musklen genvinder sin normale funktion. Længere henne i forløbet vil fokus være på styrketræning af læggen.
Gradvis genoptræning: Genoptræningen skal ske gradvist og kontrolleret. I starten kan man lave bevægelser uden belastning (for eksempel ligge eller sidde og bevæge fod/ankel op og ned). Derefter kan man begynde på lette øvelser med egen kropsvægt (fx langsomme løft på tæer med begge ben). Over ugerne øges belastningen gradvist – fra tobenede øvelser til et-bens tåhævninger, fra langsomme bevægelser til hurtigere, og senere måske små hop. Man skal **varme godt op** før øvelserne og altid holde sig **under smertegrænsen**: Hvis en øvelse gør ondt, må man reducere belastningen eller vente lidt længere med den type øvelse.
Tålmodighed og progression: En fibersprængning kan tage alt fra et par uger til adskillige måneder at hele helt, afhængigt af hvor slem skaden var. Det er vigtigt at være tålmodig og ikke skynde sig tilbage. Hvis man starter hård træning for tidligt, risikerer man at skaden blusser op igen, hvilket forsinker helingen yderligeren. Kroppen skal have tid til at læge de ødelagte fibre – i mellemtiden kan man evt. træne andre muskelgrupper eller lave alternativ træning (f.eks. svømning eller cykling), der ikke belaster læggen, så man holder formen ved lige uden at overbelaste skaden.
Genopbyg styrken: Som en del af den længerevarende behandling vil man arbejde med at genopbygge styrken i lægmusklen. Styrketræning er vigtig for at muskelfibrene genfinder deres styrke og spændstighed. Øvelserne introduceres gradvist (se næste afsnit om øvelser). Start eventuelt med statiske (isometriske) spændingsøvelser, hvor musklen spændes uden bevægelse, og gå derefter videre til dynamiske øvelser med små bevægeudslag og siden fuldt bevægeudslag.
Udstrækning og fleksibilitet: Under genoptræningen og især når den akutte fase er ovre, er det vigtigt at genvinde lægmusklens smidighed. Let udstrækning dagligt kan hjælpe med at undgå, at musklen "trækker sig sammen" under helingen. Alle stræk skal ske kontrolleret og kun til lige under smertegrænsen. Hold strækkene i ca. 20-30 sekunder ad gangen og gentag et par gange.
Fortsat behandling af arvæv: Når muskelfibrene heler, dannes der arvæv. Massageterapi (fx dyb tværmassage) på læggen efter nogle uger kan hjælpe med at blødgøre arvævet og sikre, at de nye fibre lægger sig pænt på linje. Dette kan eventuelt udføres af en massør eller fysioterapeut og kan mindske risikoen for, at musklen bliver stiv eller kort efter heling.
I hele genoptræningsperioden skal du mærke efter i kroppen. Ømhed under genoptræning er normalt, men skarp smerte er et tegn til at stoppe og give musklen mere hvile. Det er bedre at gå langsomt frem end at presse for hårdt på for tidligt​. Faktisk kan for tidlig belastning af musklen forsinke helingen og i værste fald forårsage en ny fiberskade samme sted​. Omvendt er ingen bevægelse heller skidt – det gælder om at finde balancen, hvor musklen stimuleres til heling uden at blive overbelastet.

Kan man forebygge fibersprængning i læggen?

Ja, i mange tilfælde kan man mindske risikoen for fibersprængninger ved at tage nogle forholdsregler. Her er flere tips til at forebygge fibersprængning i læggen:

Grundig opvarmning: En af de vigtigste ting er at varme musklerne op før træning eller konkurrence. Start med 5-10 minutters let aktivitet (jog, sjip eller lignende) for at få blodet til at cirkulere til læggene. Lav også dynamiske strækøvelser for læggen (fx vippe frem og tilbage på tæer eller lette bensving). Opvarmning øger muskeltemperaturen og gør muskelfibrene mere elastiske, så de bedre kan tåle stræk uden at briste.
Styrketræning af lægmusklerne: Stærke muskler kan bedre modstå de belastninger, de udsættes for. Inkludér målrettet træning af læggen i dit program – fx tåhævninger (stående på gulv eller på et trappetrin) med gradvist øget modstand. Øvelser som *eccentric heel drops* (kontrollerede hælsænkninger) kan styrke både lægmuskel og akillessene. Ved at træne musklerne over tid øger du deres tolerance, så de kan holde til mere.
Gradvis progression i træning: Undgå at gå fra 0 til 100 for hurtigt. Øg træningsmængde og intensitet gradvist, især hvis du starter en ny sport eller vender tilbage efter pause. Muskler, der pludselig udsættes for uvant høj belastning, har større risiko for at få en fibersprængning.
Undgå overtræthed: Træt muskulatur er mere udsat. Sørg for at planlægge tilstrækkelig restitution mellem hårde træningspas, så læggene ikke er konstant udmattede. Lyt til din krop – følelsen af tunge, ømme lægge er et signal til at hvile eller træne let.
Strækøvelser og fleksibilitet: Hold dine lægmuskler smidige ved jævnligt at strække ud. Især efter træning, når musklerne er varme, kan du lave udstrækning af læggen (f.eks. klassisk lægstræk mod en væg). Smidige muskelfibre har måske en anelse mindre tendens til at sprænges, selvom evidensen på området er blandet. Under alle omstændigheder kan god bevægelighed i ankel og læg mindske risikoen for andre skader og forbedre din præstation.
Korrekt fodtøj: Brug sko, der passer ordentligt og støtter foden. Specielt ved løb og spring er det vigtigt med gode sko, der absorberer stød og ikke overbelaster læg og akillessene. Slidte løbesko bør udskiftes, da dæmpningen aftager. (For folk med specielle fodstillinger kan indlægssåler måske hjælpe med at fordele belastningen mere hensigtsmæssigt, men dette er individuelt.)
Undgå kulde og hold musklerne varme: Træn ikke hårdt med kolde muskler. Hvis det er koldt vejr, så hold benene varme med tøj (løbetights/benvarmere) under opvarmning og konkurrence. Kulde gør musklerne stivere og mere sårbare.
Kend dine grænser: Forsøg ikke at presse en ekstra spurt eller hop ind, hvis du kan mærke at lægmusklen allerede føles truet. Mange skader sker mod slutningen af træning/kampe, når man er træt og teknikken svigter. Vær opmærksom på træthedstegn og indlæg pauser efter behov.
God teknik: Arbejd på din løbe- eller springteknik med en træner, så du belaster kroppen mest muligt korrekt. Nogle gange kan dårlig teknik (f.eks. løbe med for lange skridt) føre til unødig stor belastning på læggen.
Generel sundhed: Sørg for at få nok væske og elektrolytter, da dehydrering kan øge risikoen for muskelkramper og skader. Og spis proteinrig kost så musklerne har byggesten – især i restitutionsperioder.
Husk: Selv med alle disse tiltag kan man ikke garantere at undgå fibersprængning, men man reducerer risikoen betydeligt. For motionister og sportsudøvere, der tidligere har haft fibersprængning i læggen, er ovenstående råd ekstra vigtige for at forhindre reskade. Det kan også være en idé at få regelmæssig massage eller behandling af læggene, især i perioder med hård træning, da en massør kan løsne spændte muskler og potentielt fange begyndende problemer, før de bliver til en skade.

Findes der øvelser mod fibersprængning i læggen?

Ja – både forebyggende øvelser og rehabiliteringsøvelser kan være gavnlige ved fibersprængning i læggen. Øvelserne har to formål: At genoptræne musklen efter en skade, og at gøre musklen stærkere og mere fleksibel for at undgå nye fiberskader. Her er nogle relevante øvelser:

1
Ankelbevægelse og cirkler (tidlig fase): Sid på gulvet med benet strakt. Bøj og stræk langsomt anklen (peg tæerne mod dig og væk fra dig) 10–15 gange. Lav også cirkelbevægelser med foden i begge retninger. Disse øvelser øger blodgennemstrømningen i læggen og holder leddet bevægeligt uden at belaste den skadede muskel. De er perfekte i dagene lige efter skaden.
2
Statisk spænding af læg (isometrisk øvelse): Denne øvelse kan laves tidligt i genoptræningen, når aktiv bevægelse gør ondt. Sid med strakt ben og tryk foden let mod en væg eller et fast underlag uden at bevæge anklen. Spænd lægmusklen mens du trykker (foden forbliver i ro). Hold spændingen i ~5 sekunder og slap af. Gentag 10 gange. Isometrisk træning aktiverer muskelfibrene forsigtigt og forebygger, at musklen "glemmer" at arbejde.
3
Tåhævninger (dynamisk styrkeøvelse): Når smerterne er aftaget noget (typisk efter en uge eller to), kan du begynde at lave tåhævninger. Stå med begge fødder på gulvet. Løft hælene op fra gulvet, så du kommer op at stå på tæer, og sænk ned igen langsomt. Start med korte bevægeudslag hvis det strammer. Lav 2–3 sæt af 10 gentagelser. Som det går bedre, kan du øge bevægeudslaget (evt. stå med forfoden på et trappetrin, så hælen kan sænkes ned under vandret) for at strække og styrke læggen mere. Senere kan du prøve at lave øvelsen på ét ben ad gangen for større belastning. Denne øvelse genopbygger muskelstyrken i læggen gradvist.
4
Lægstræk (for fleksibilitet): Strækøvelser kan udføres, når den akutte fase er ovre (ingen skarp smerte). Et godt stræk: Stå i en skridtstående stilling med det skadede ben bagerst. Hold hælen i gulvet og pres hofterne fremad, indtil du mærker et stræk i læggen på det bagerste ben. Hold strækket ~30 sek og gentag 3 gange. Dette stræk øger lægmusklens smidighed. Vær forsigtig med ikke at strække for hårdt – det skal spænde, men ikke smerte.
5
Balancetræning (proprioception): For at træne de små stabiliserende muskler i ankel og læg kan balancetræning være nyttig, især i den sene genoptræningsfase. Prøv at stå på ét ben ad gangen i 30 sekunder (på det skadede ben). For ekstra udfordring, gør det på en pude eller med lukkede øjne. Balancetræning kan mindske risikoen for ankelskader og forbedre muskelkontrollen generelt, hvilket indirekte kan beskytte mod fibersprængninger.
Husk at tempoet i genoptræningen bør afpasses efter din egen krop. Øvelserne ovenfor skal ikke fremprovokere smerte – føl efter, og tag det i dit eget tempo. Især de første par uger skal øvelserne være milde. Over tid, når læggen bliver stærkere, kan du skrue op for intensiteten og supplere med mere udfordrende øvelser (eventuelt under vejledning af en fysioterapeut). Konsistens er vigtig: Lidt træning hver dag eller hver anden dag er bedre end at overbelaste en enkelt dag og så måtte holde pause på grund af smerter.

Faresignaler: Hvad skal man være særligt opmærksom på?

De fleste fibersprængninger i læggen heler uden komplikationer, men der er visse faresignaler og advarselstegn, du bør være opmærksom på i forbindelse med skaden:

Mistanke om total muskelruptur eller akillessene-ruptur: Hvis du hører et højt *smæld* og mærker pludselig, ekstrem smerte, hvorefter du slet ikke kan bruge læggen, kan det tyde på en større overrivning. Et tegn kan være, at der er en tydelig fordybning i læggen, hvor musklen er sprunget, eller at akillessenen føles løsrevet. I sådanne tilfælde skal du søge læge hurtigst muligt. En fuldkommen overrivning af lægmusklen eller akillessenen kan kræve kirurgisk behandling for at hele korrekt.
Meget kraftig hævelse eller spændt muskelloge: Hvis læggen hæver voldsomt op og bliver hård som en "trækstromle", og smerterne er uudholdelige selv i hvile, kan det være tegn på *compartment syndrome* (muskellogetryk). Dette er en sjælden komplikation, hvor trykket inde i muskellogen stiger farligt meget på grund af blødning/hævelse. Det kan kompromittere blodforsyningen til musklen. Det er en akut tilstand, der kræver hurtig lægehjælp (ofte operation for at lette trykket).
Fodens funktion og farve: Tjek fødder og tæer efter en alvorlig lægskade. Kan du bevæge fod og tæer normalt? Er der normal følelse? Hvis foden begynder at føles kold, prikker eller bliver blålig, kan det indikere problemer med blodomløbet (i så fald omgående lægehjælp). Heldigvis er dette yderst sjældent ved en fibersprængning, men det er værd at være opmærksom på.
Blodprop i benet (DVT): En dyb venetrombose i læggen kan give smerter og hævelse, der minder om en fibersprængning. Forskellen er, at DVT opstår **uden en skade** og ofte gradvist. Hvis din læg hæver og gør ondt uden at du har skadet den akut – eller hvis smerter/hævelse tiltager selvom du hviler – skal du være opmærksom på muligheden for en blodprop. Især hvis benet bliver rødt og varmt. En blodprop kræver akut lægehjælp og blodfortyndende medicin.
Manglende bedring: Hvis smerterne ikke aftager i løbet af de første 3-4 dage, eller du efter 1-2 uger stort set ingen fremskridt mærker (stadig svært ved at gå, stadig meget smertefuldt), bør du opsøge en læge eller fysioterapeut. Det kan være, at skaden er mere omfattende end antaget, eller at der er tilstødt komplikationer. Generelt: bliver det værre i stedet for bedre, så søg læge.
Gentagne fibersprængninger: Hvis du oplever at få fibersprængning samme sted flere gange, er det et faresignal om, at musklen måske ikke heler fuldstændigt, eller at der er en underliggende problematik (f.eks. kronisk overbelastning eller en strukturel ubalance). Her er det klogt at få en professionel vurdering af lægmusklen og få vejledning i en korrekt genoptrænings- og forebyggelsesplan.
Kort sagt: Brug din sunde fornuft. En “almindelig” fibersprængning vil gradvist blive bedre dag for dag. Smerterne vil aftage lidt efter lidt, du vil få mere bevægelighed, og efter nogle uger kan du genoptage aktivitet. Hvis dette typiske forløb ikke følges – eller hvis der opstår usædvanlige symptomer – så tøv ikke med at få det undersøgt. Hellere tage en ekstra tur forbi lægen end at overse noget vigtigt.

Prognose: Hvad kan man forvente med en fibersprængning i læggen?

Prognosen for fibersprængning i læggen er som regel rigtig god, hvis man håndterer skaden korrekt. Muskler har en imponerende evne til at hele, og langt de fleste kommer sig helt og genvinder fuld styrke i lægmusklen. Men tidsforløbet for helingen afhænger meget af skadens sværhedsgrad:

Mindre fibersprængninger (grad 1/mild): Disse kan hele relativt hurtigt. Man kan ofte genoptage let fysisk aktivitet efter måske 1–2 uger, og være tilbage til sport efter omkring 2–4 uger. Ifølge nogle kilder er den gennemsnitlige pause fra sport omkring 13 dage for milde læg-strains, med fuld genopretning inden for ca. 28 dage. Selvfølgelig varierer det fra person til person.
Moderat fibersprængning (grad 2): Kræver typisk nogle ugers genoptræning. Her vil man ofte se 4–8 uger (1–2 måneder) før man er helt klar igen. Efter ca. 3–4 uger kan man gradvist begynde at træne mere normalt, men maximale belastninger og sprint bør først forsøges efter måske 6–8 uger, når musklen er tæt på fuldt helet.
Svær fibersprængning eller komplet overrivning (grad 3): Kan kræve mange måneders rehabilitering. Hvis hele musklen er revet over (eller nær fuld overrivning), taler vi ofte 3–4 måneder eller mere, før man er på tidligere niveau. I nogle tilfælde, især ved fuld ruptur hvor muskelbugen er rullet op, kan en operation komme på tale for at sy musklen sammen – dette er dog sjældent nødvendigt i læggen, da muskelfibre oftest heler selv. Men akillessenen, hvis den er revet, kræver næsten altid operation. Under alle omstændigheder vil en større skade betyde et længere forløb med genoptræning, og man skal muligvis anvende krykker eller støttestøvle i starten.

De gode nyheder er, at de fleste med fibersprængning i læggen kommer sig helt inden for uger eller få måneder, alt efter hvor alvorlig skaden var. Muskelfibrene gendannes, og man genvinder normal muskelstyrke, hvis genoptræningen gennemføres. Selv professionelle atleter vender oftest tilbage på fuldt niveau efter denne type skade.

Dog skal man være opmærksom på, at utilstrækkelig genoptræning eller for tidlig tilbagevenden til sport kan give følgeskader. Hvis musklen ikke er 100% helet, og man presser den maksimalt, risikerer man en ny fibersprængning samme sted, som ofte bliver værre end den første. Derfor: følg de anbefalede tidsrammer og lyt til fagfolk.

Nogle få kan opleve langvarige gener efter gentagne fibersprængninger – for eksempel en tendens til kronisk ømhed eller stramhed i læggen. Arvæv kan i nogle tilfælde mærkes som små knuder i musklen. Men med udspænding, massage og styrketræning kan man som regel afhjælpe disse gener over tid.

Sammenfattende kan du forvente, at en fibersprængning i læggen helbreder sig selv med tiden, så længe du passer på musklen og genoptræner gradvist. Vær tålmodig, og brug skadespausen konstruktivt (fx til alternativ træning eller til at arbejde med andre områder som fleksibilitet eller core-styrke). Når først læggen er helet, kan du normalt vende tilbage til din sport med samme niveau som før skaden – og måske endda stærkere, fordi du har fokuseret på styrke og forebyggelse undervejs.
Kilder og mere information

FAQ om fibersprængning i læggen

Det er en skade, hvor muskelfibre i læggen rives over – ofte under sprint eller hop. Smerten er pludselig og skarp.

Som et smæld eller et slag i læggen, efterfulgt af intens smerte, ømhed og eventuel hævelse.

En forstrækning overbelaster musklen uden at rive den. En fibersprængning er en reel overrivning af fibre.

Mild skade: 1-2 uger. Moderat: 4-6 uger. Svær skade: Op til 2-3 måneder.

Kun hvis smerten er voldsom, du ikke kan støtte på benet, eller der opstår mistanke om større skade eller blodprop.

Ved mild skade kan man humpe let. Ved større skade er gang meget smertefuldt, og aflastning anbefales.

Nej, ikke de første 2-3 døgn. Derefter kan du starte blidt, hvis det ikke gør ondt.

Det kan ske, især hvis man ikke genoptræner ordentligt eller starter for tidligt.

Sjældent. Kun ved total overrivning, som typisk kræver vurdering og evt. scanning hos læge.

Følg RICE, spis sundt, træn gradvist og vær tålmodig. Få evt. hjælp fra en fysioterapeut eller massør.

Den redaktionelle proces

Hos RaskRask prioriterer vi kvalitet og troværdighed i alt vores indhold. Artiklerne på vores hjemmeside er skrevet af eksperter med mange års erfaring i massage- og sundhedsbranchen, og alle tekster gennemgår en grundig redaktionel proces. Dette sikrer, at vores indhold ikke kun er informativt, men også opdateret og relevant for vores kunder. Denne artikel er skrevet af: 

Picture of Albert Kirk Iversen
Albert Kirk Iversen

Albert Kirk Iversen er grundlægger og administrerende direktør hos RaskRask, Danmarks største koncept for udekørende massage. Med en bachelorgrad i International Management fra Aarhus Universitet og over 10 års erfaring i sundhedssektoren, har Albert opnået en dybdegående ekspertise inden for massagebranchen. Albert Kirk Iversen er i dag en fremtrædende skikkelse i branchen og har modtaget flere priser for sin innovative tilgang til sundhed og velvære. Albert står for at udvikle tekst til hjemmeside og blogs.

Til toppen