Som uddannet fysioterapeut brænder jeg for at gøre en positiv forskel for mine klienter gennem massage. Jeg er altid smilende og imødekommende, og det er vigtigt for mig at skabe en tillidsfuld relation, så du kan føle dig tryg og helt afslappet under behandlingen. \
\
Jeg har en helhedsorienteret tilgang til behandlingen, og vi finder sammen ud af, hvilken behandling, der passer bedst til dig den pågældende dag. Der er både mulighed for stilhed eller samtale under behandlingen alt efter dit behov og ønske.
Jeg har bred erfaring og kan bl.a. hjælpe dig med velvære og afslapning, afspænding ved stress, gravidmassage, behandling af smerteproblematikker og spændinger, samt neurologiske symptomer.