E-MAILS
Din e-mailadresse kan blive brugt til at sende information og tilbud ud om massagebehandlinger. Hvis du ikke ønsker at få tilsendt disse e-mails, kan du gøre os opmærksom på dette vha. vores chat-funktion, når du foretager dit køb på hjemmesiden. Du kan afmelde dig e-mails efterfølgende ved at sende en e-mail til info@raskrask.dk, ringe på tlf: 93 88 00 63 eller ved at trykke på “Unsubscribe” i bunden af den pågældende e-mail. Du vil modtage en bekræftelse på, at du er frameldt disse e-mails.
YDELSERNES OMFANG OG STED
RaskRask er en online platform, som giver dig mulighed for at booke behandlere til en ydelse på en lokalitet, som du vælger, typisk dit hjem eller arbejdsplads. Ved bookingen indgås en separat handelsaftale mellem dig og din valgte behandler.
Du kan booke behandlere i de tidsrum og i de områder hver behandler har valgt at være tilgængelig for bookinger.
Typen af behandling og omfanget heraf aftales direkte mellem dig og behandleren. RaskRask rådgiver ikke om behandlingsformer eller yder anden sundhedsrelateret rådgivning.
Behandleren kan stille krav til behandlingens gennemførsel, såsom hygiejne og selvhjulpenhed.
RaskRask yder en service, som dækker over administration, betalingshåndtering, markedsføring, booking mv. RaskRask skaber forbindelsen mellem en behandler og dig som kunde. Både RaskRask, dig som kunden og behandleren omtales som parter i de følgende betingelser.
BETALING
RaskRask tilbyder som udgangspunkt følgende betalingsmetoder: Forudbetaling på tidspunktet for booking via MobilePay eller betalingskort (Visa, VisaElectron, Dankort, Maestro og MasterCard), eller betaling efter ydelsen via MobilePay, kontant eller tilsendt faktura, som betales via bank. Forfaldsdatoen er 7 dage efter, du modtager fakturaen.
Ved kontant betaling skal der betales med lige penge, da behandleren ikke har byttepenge med af praktiske og hygiejniske årsager.
Betaling af kreditter, klippekort og gavekort på RaskRask.dk kan ske med ovenstående typer betalingskort eller MobilePay på Raskrask.dk.
Gavekort og klippekort fra RaskRask kan refunderes op til 14 dage fra købsdatoen, såfremt kortene ikke har været anvendt.
Gavekort og klippekort fungerer som kreditter, som kan betale for ydelser (i stedet for gavekort og klippekort til specifikke ydelser med specifikke længder). Her vil én kredit modsvare én krone til at kunne købe en ydelse. Kreditterne vil kunne købes med rabat i form af f.eks. klippekort, hvilket betyder at du f.eks. kan købe 2000 kreditter for 1800 kr., hvorved du sparer 200 kr. på dit køb af ydelser. Disse kreditter kan bruges, når du selv booker på hjemmesiden, og kan benyttes til køb af alle vores typer af ydelser. Hvis kreditterne ikke er nok til den ønskede ydelse, kan resten af beløbet betales med ovenstående betalingsmuligheder. Med køb af Kreditterne følger en unik kode, som skal opgives ved brug af kreditterne. Herved kan kreditterne også gives i gave til en anden. Det er ikke muligt at kombinere disse kreditter med andre rabatter.
Hvis du bruger et gavekort fra en af vores gavekortpartnere (GoDream, Smartbox, SendEnTanke, DenBedsteGave, MoreBox, mv.), er det dit ansvar at aktivere koden på dit gavekort, og at sidste brugsdato ikke er udløbet på dit gavekort, inden datoen for din booking. Hvis du indgiver en ugyldig eller udløbet gavekortskode, skal du betale for ydelsen på anden vis.
Hvis du bruger et gavekort fra en gavekortspartner, som har en højere værdi end den valgte ydelse, vil hele beløbet på dit gavekort blive trukket, da gavekortpartneren ikke tillader en delvis indløsning. Som en service fra RaskRask kan du, hvis du senere ønsker at bruge det resterende beløb på dit gavekort, kontakte vores support på info@raskrask.dk, for at få det resterende beløb modregnet prisen på en anden ydelse hos RaskRask. Husk at gemme gavekortet, for at indløse det resterende beløb. Resterende værdi på gavekort fra gavekortpartnere kan ikke udbetales kontant.
For at sikre fortroligheden af dine private oplysninger, samarbejder RaskRask med Billwerk, som krypterer dine betalingskortoplysninger og er PCI-valideret. Det er din garanti for, at ingen kan se, genskabe eller anvende dine kortoplysninger.
Når du vælger at betale med betalingskort accepterer du, at dine kortoplysninger bliver håndteret af Billwerk som tredjepart, hvorfor RaskRask ikke har adgang til kortoplysningerne og ikke kan gøres ansvarlig for håndteringen af disse. Du kan læse Billwerks betingelser her: https://www.billwerk.plus/da/terms-conditions/
Når du vælger at betale med betalingskort, bliver du ført videre til en sikkerhedsgodkendelse, hvor du kan vælge at verificere dit køb med NemID eller en kode tilsendt på SMS.
Behandlere fastsætter selv den pris, som skal være gældende for deres individuelle serviceydelse.
Hvis du samtykker til at købe ekstra udstyr fra behandleren i forbindelse med en serviceydelse, vil dette udgøre en ekstra udgift udover den aftalte pris for ydelsen. Køb af fysiske produkter fra behandleren er RaskRask uvedkommende, og betaling og fakturering herfor skal ske mellem dig og behandleren. Alle anførte priser til privatpersoner er vejledende udsalgspriser inklusiv evt. moms og evt. lønsumsafgift. Der tages forbehold for trykfejl, kurs- og prisændringer, samt tekniske fejl.
Du accepterer, at RaskRask tager imod betaling fra dig på vegne af den pågældende behandler og RaskRask, samt udsender faktura eller kvitteringer til dig på vegne af den pågældende behandler.
Du accepterer, at du betaler behandler for selve massagebehandlingen og RaskRask for en servicefee. Begge beløb er medregnet i den anviste pris, så du skal ikke betale yderligere.
Erhvervskunder, som ønsker en fast aftale, bedes kontakte RaskRask for særskilte priser, som kan være højere pga. den ekstra service, administration og tilpasning af løsning.
BOOKING
Du kan selv foretage bookinger af en ledig behandler via RaskRasks digitale bookingsystem, baseret på behandlerens geografiske og tidsmæssige tilgængelighed.
Ved booking skal du opgive adresse, navn, e-mail og telefonnummer.
Du modtager en bekræftelse på SMS og e-mail ved booking og en påmindelses-SMS på dagen for ydelsen.
LEVERING
Behandleren bestemmer selv i hvilket geografisk område, de yder deres service. Du kan se, hvilke behandlere som er tilgængelige for booking til din adresse, ved at indtaste din adresse i det digitale bookingsystem. Det er som kunde dit ansvar at sikre dig, at din adresse er skrevet korrekt når du booker i bookingsystemet på hjemmesiden.
Behandleren medbringer de nødvendige produkter til serviceydelsen.
Som kunde må du gerne selv sørge for at have et lagen og håndklæde klar til behandlingen, medmindre andet aftales med behandleren.
ANSVAR OG REKLAMATION
RaskRask er alene formidler af tjenesteydelser fra en behandler, og fraskriver sig ethvert ansvar for de varer eller tjenesteydelser, som leveres af behandleren. Den tjenesteydelse, som din bestilling giver adgang til, leveres af behandleren, hvorfor RaskRask ikke er ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i forbindelse med behandlerens levering af varer eller tjenesteydelser, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.
RaskRask leverer herved ingen behandlinger, men er administrativ formidler mellem dig og behandler.
Alle reklamations- eller erstatningskrav skal derfor rettes til behandleren og ikke til RaskRask. Af praktiske årsager kan en reklamation dog fremsendes til RaskRask, som herefter vil sende disse videre til behandleren.
Som ansvarlig for den administrative del af behandlingen opkræver RaskRask et honorar for dette i forbindelse med en serviceydelse. Dette honorar er medregnet i den aftalte pris.
KVALITETSGARANTI
Du kan læse om vores kvalitetsgaranti her:
DIN RETSEVNE
Habilitet og alder: Ved at afgive en Ordre på Hjemmesiden garanterer du, at:
Du juridisk er i stand til at indgå bindende aftaler; og
Du er over 18 år.
PRIVATLIVSPOLITIK
Du accepterer, at bl.a. kontaktoplysninger, personoplysninger og helbredsoplysninger vil blive indsamlet og behandlet i overensstemmelse med gældende lovgivning samt RaskRasks pågældende persondatapolitik på:
www.raskrask.dk/privatpolitik/
AFLYSNINGSPOLITIK
En aftalt behandling kan aflyses af dig op til 24 timer inden det aftalte tidspunkt, ellers opkræves et honorar på 50% af RaskRask servicefee. Hvis en aftalt behandling aflyses af dig som kunde mindre end 6 timer før behandlingen, opkræves et honorar på 100% af RaskRasks servicefee. Behandlerens aflysningspolitik fremgår i forbindelse med bookingen. Hvor intet andet fremgår, følger behandleren RaskRasks aflysningspolitk, jf. ovenfor.
Du kan flytte eller aflyse en tid gennem linket i din bookingbekræftelse. Du er også velkommen til at kontakte os via mail på info@raskrask.dk. Derudover kan du ringe til os på tlf. 93 88 00 63 alle hverdage mellem kl. 09:00 og 17:00 og hver weekend mellem 10:00 og 12:00.
Ved en behandlers aflysning, f.eks. ved akut sygdom eller andre akutte hændelser, vil du blive informeret om aflysning via sms, email og/eller telefon.
RET OG OPDATERING AF BETINGELSER
Ved accept af disse handelsbetingelser, accepterer du samtidig at disse handelsbetingelser er gældende for fremtidige køb af ydelser gennem RaskRask.dk.
RaskRask har til enhver tid ret til at ændre nærværende betingelser, hvorefter notifikation vil blive givet til registrerede e-mails i systemet. De gældende betingelser vil altid fremgå på www.raskrask.dk.
Køb via RaskRask, der knytter sig til ovenstående vilkår m.v., er underlagt dansk ret. Ved din brug af internetsiden anerkender du, at enhver tvist mellem dig og RaskRask vedrørende ovenstående vilkår m.v., skal afgøres ved de danske domstole.
Enhver tvist afgøres efter dansk ret med retten i Aarhus som værneting.