At Work massører hos RaskRask - RaskRask

-20% på Gavekort til Massage

Brug koden: blackfriday4

Hos RaskRask er vores mål at fremme trivsel og velvære i hverdagen. Vi vil gerne gøre en forskel for det enkelte menneske ved hjælp af forskellige massage- og behandlingsformer. Derfor samarbejder vi med nøje udvalgte massører, der kan give kunderne en god behandling og oplevelse, alt imens vi søger for markedsføring, hjemmeside og administration. Vores massører har mange forskellige erfaringsmæssige baggrunde og kommer med varierende uddannelser fra forskellige skoler. Vi samarbejder bl.a. med mange Helse- og Sportsmassører samt fysiurgiske massører og sportsbehandlere fra At Work Skolen. Her kan du læse mere om to af vores massører, der kommer fra At Work skolen og deres tanker om arbejde efter uddannelsen.    

Poul K 

Poul blev færdiguddannet Helse- og Sportsmassør fra At Work skolen i 2020. 

Efter han havde færdiggjort uddannelsen, ville han gerne starte en privat klinik op hjemme hos sig selv. Det blev dog en udfordring, da corona bredte sig over hele landet, og det liberale erhverv gik i stå. Det kunne altså ikke lade sig gøre for ham at åbne en helt ny klinik uden eksisterende kunder. Han blev tilbudt et job som massør i en klinik tilknyttet et fitnesscenter. Han regnede med, at dette skulle være hans primære arbejde, men han fandt hurtigt ud af, at det overhovedet ikke passede til ham.

Her kan du læse mere om Pouls oplevelser:

“Jeg synes, at det var for kedeligt at arbejde i klinikken i fitnesscentret, og det endte med at handle mere om økonomi og penge end rent faktisk at hjælpe klienterne. Derudover synes jeg ikke, at de andre behandlere i klinikken var glade og engagerede. De virkede derimod udbrændte, og der var aldrig noget med “godmorgen” eller “Hav en god dag”. 

Jeg hørte om RaskRask og søgte et job som udekørende massør ved dem – Og så gik det stærkt. Jeg fik hurtigt mange kunder, og RaskRask blev hurtigt mit primære job i stedet for klinikken i fitnesscenteret.

Ved RaskRask blev jeg også tilbudt firmaaftaler, som jeg er meget glad for, da det supplerer med en stabil indkomst. Jeg er også meget glad for de private kunder. Jeg synes, at det er meget interessant at komme ud til kunderne og besøge dem i deres eget hjem. Det giver en helt anden ro til behandlingen, og det giver nogle gode snakke.

Jeg synes, at det er enormt let at være en del af RaskRask, og jeg nyder at slippe for alt bøvlet med administration og økonomi. Jeg har før prøvet at stå med det hele selv i forbindelse med et tidligere erhverv. Jeg synes, at de leverer en god service til mig, og de er altid glade og lydhør for mine inputs og feedback. RaskRask er det oplagte valg for mig, og nu har jeg været hos dem i et år.”

Sandra 

Sandra har danset på eliteplan stort set hele sit liv. Hun havde derfor meget erfaring med at få behandling for overbelastning, skader og spændinger i kroppen. At mærke på hendes egen krop, hvordan massage kunne afhjælpe hendes problemer, gav hende motivationen til at tage massøruddannelsen.

Hun blev færdiguddannet massør ved At Work i 2012, og hun er i dag glad for at kunne bruge uddannelsen til at hjælpe andre mennesker og skabe øget livskvalitet ved fx at fjerne deres hovedpine eller andre smerter.

Efter uddannelsen samarbejdede Sandra med en klinik, og arbejdede også i sin egen private klinik, men hun savnede mere frihed i denne arbejdskonstellation.

Sandra fortæller om sine overvejelser:

“Jeg har haft en del udfordringer i forhold til at skabe en kundekreds, da der er mange om buddet. Det kan være svært at få fat i nye kunder, hvis man ikke har tid og mulighed for at lave en masse reklame. Jeg hørte første gang om RaskRask i fjernsynsprogrammet Løvens hule og tænkte, at det var et smart koncept. Inden jeg startede hos RaskRask, var jeg lidt nervøs for at skulle køre ud til kunder i deres private hjem. Det havde jeg aldrig prøvet før. Men jeg har altid følt mig godt tilpas og føler en sikkerhed i, at der er nogen der har min ryg.

Jeg startede hos RaskRask i april 2021 med et ønske om at supplere mit primære job som danser og danselærer. Jeg var usikker på, hvordan konceptet ville fungere i praksis, men samarbejdet har fungeret rigtig godt. 

Det gik ret hurtigt med at få kunder i kalenderen, uden at jeg selv behøvede at lave en masse markedsføring. Jeg skal ikke selv sørge for kundebetaling og bookingpåmindelser, hvilket giver mig den frihed, som jeg manglede i mit tidligere arbejde.  

Jeg er glad for, at jeg i samarbejdet selv er herre over, hvor meget og hvornår jeg vil arbejde, og at jeg er fri for faste omkostninger til lokale, el, vand osv. Jeg har gennem hele samarbejdsperioden været tilfreds, og jeg kan stærkt anbefale det til andre massører.” 

Få frihed og fleksibilitet i dit arbejde

En af de grundlæggende ideer bag RaskRask er, at det skal være nemt at være selvstændig behandler. Det er derfor vigtigt for os, at man som fagperson får de fordele, der er forbundet med at være selvstændig. Hos RaskRask kan man selv bestemme hvor meget og hvornår, man gerne vil arbejde, og hvordan man gerne vil udføre sin behandling. Vi sidder på kontoret i Aarhus og arbejder med administration, markedsføring, bookingsystem og kundekontakt. På den måde behøver man som fagperson ikke at bruge tid og energi på tidskrævende administrationsarbejde. Det kan give den følelse af frihed, som vi oplever, at mange er på udkig efter. Samtidig beskæftiger man sig udelukkende med det, man brænder for – nemlig med at behandle og hjælpe mennesker.

Vil du være massør hos RaskRask?

Har du lyst til at være en del af RaskRask, og er du nysgerrig på at høre mere, så send en ansøgning her.
Så sender vi lidt information din vej, og vi kan tage en snak.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Albert Kirk Iversen

Albert Kirk Iversen er grundlægger og administrerende direktør hos RaskRask, Danmarks største koncept for udekørende massage. Med en bachelorgrad i International Management fra Aarhus Universitet og over 10 års erfaring i sundhedssektoren, har Albert opnået en dybdegående ekspertise inden for massagebranchen. Albert Kirk Iversen er i dag en fremtrædende skikkelse i branchen og har modtaget flere priser for sin innovative tilgang til sundhed og velvære. Albert står for at udvikle tekst til hjemmeside og blogs. Læs mere om den redaktionelle proces.

Brug for massage?

Læs mere om, hvordan massage kan afhjælpe dine spændinger og smerter.

Læs mere
Til toppen