Bakers Cyste: Symptomer, behandling og øvelser | Komplet guide
Massør klar til massage

Bakers cyste

I denne artikel gennemgår vi symptomer, behandling og øvelser mod bakers cyste

4.8 ud af 5 på Trustpilot

Indhold

Find en behandler nær dig

Klik her for at se vores behandlere i dit område.

Firmamassage skræddersyet til jeres behov

Få en fast massør til arbejdspladsen når det passer jer.

En bakers cyste er en væskefyldt hævelse, der opstår som en bule bag på knæet (i knæhasen). Tilstanden er oftest ufarlig, men den kan give ubehag, stramhed eller smerter i knæet. Mange oplever en stram fornemmelse eller hævelse bag knæet og spekulerer på, hvad det mon er.

I denne artikel forklarer vi, hvad en bakers cyste er, hvorfor den opstår, og hvilke symptomer du skal være opmærksom på. Du får også viden om behandling af bakers cyste – herunder forskellige behandlingsformer, massage og gode råd. Til sidst ser vi på, om der findes øvelser mod en bakers cyste, og om man kan træne enbakers cyste væk. Læs med og bliv klogere på alt, hvad du skal vide om bakers cyste.

StatistikDetaljer
Forekomst hos personer med knæsmerterCa. 25,8% af patienter med knæsmerter har en bakers cyste (ultralydsbaseret studie).
Kilde: Reumatismo Journal
Sammenhæng med slidgigt20-40% af patienter med knæslidgigt har en bakers cyste, og risikoen stiger med alderen og graden af slidgigt.
Kilde: Medical Principles and Practice
Forekomst i den generelle befolkningCa. 19% af voksne uden symptomer (særligt over 50 år) har en bakers cyste.
Kilde: ScienceDirect
Forekomst hos børnCa. 2,4% af asymptomatiske børn har en bakers cyste. De er ofte ufarlige og forsvinder af sig selv.
Kilde: Annals of Pediatric Surgery
Hyppighed blandt kvinderStudier viser, at bakers cyster er hyppigere hos kvinder – især over 50 år.
Kilde: Journal of Clinical Medicine
Bakers cyste

Hvad er en bakers cyste?

En bakers cyste er en væskefyldt udposning (cyste) i knæhasen, altså området lige bag knæleddet. Med andre ord er det en lille sæk fyldt med ledvæske (væsken i knæleddet), der buler ud fra knæleddet og danner en synlig eller mærkbar hævelse bag på knæet. Cysten opstår som regel, når der samler sig for meget væske i knæleddet, hvilket presser ledkapslen bagud. Bakers cyste kaldes også en popliteal cyste (popliteal betyder “ved knæhasen”). Tilstanden er navngivet efter den engelske læge William Baker, der beskrev fænomenet.

 

En bakers cyste kan variere i størrelse. Nogle er ganske små og næsten ikke til at se eller mærke, mens andre kan være så store, at de strammer og giver ubehag. Selvom cysten er en form for hævelse, er den ikke en tumor eller kræftknude, men blot ansamlet væske. Tilstanden i sig selv er som regel ufarlig, men den kan være generende og er ofte et tegn på, at noget i knæet er irriteret.

Hvordan opstår en bakers cyste?

En bakers cyste opstår typisk, når trykket i knæleddet stiger, og overskydende ledvæske presses ud i vævet bag knæet. Knæleddet er omgivet af en ledkapsel og små slimhinder/slimsække. Ved irritation eller skade i knæet kan der dannes ekstra ledvæske som led i kroppens betændelsesreaktion (inflammation). Denne overskudsvæske kan vandre bagud og samle sig i en af slimhinderne i knæhasen, som dermed poser ud som en lille ballon fyldt med væske – dette er bakers cysten.

 

Man kan forestille sig mekanismen som en ensrettet ventil: Når trykket i knæet er højt, bliver væsken skubbet bagud og danner cysten. Men væsken løber ikke lige så let tilbage til knæleddet igen, hvilket gør, at cysten kan blive ved med at være fyldt og spændt.

Hvordan opstår en bakers cyste? Det sker altså som følge af et underliggende problem i knæet, hvorved kroppen producerer for meget ledvæske. Den lille slimhindesæk bagtil fyldes og giver en hævelse. Dette forklarer, hvorfor en bakers cyste ofte ses sammen med andre knæproblemer.

Hvorfor får man en bakers cyste?

Man får som regel en bakers cyste, fordi knæet har en underliggende skade eller sygdom, der medfører irritation i knæleddet. Årsagen er typisk, at noget i knæet i forvejen er galt, så knæet producerer ekstra væske. Her er nogle almindelige årsager og risikofaktorer:

Slidgigt i knæet (artrose): Slitage og forandringer i knæleddet kan give kronisk irritation, hvilket ofte fører til væskeansamling og dermed en cyste. Mange midaldrende og ældre med slidgigt kan udvikle en bakers cyste.
Leddegigt eller anden gigt: Inflammatoriske gigtsygdomme (som leddegigt) kan forårsage betændelse i knæleddet og øget væskeproduktion.
Meniskskade eller andre knæskader: En skade på menisken (bruskskiven i knæet) eller korsbåndsskader kan irritere leddet. Især en revet menisk er en hyppig underliggende årsag til bakers cyste hos voksne, fordi det kan få knæet til at hæve.
Overbelastning og irritation: Gentagen overbelastning af knæet, fx ved hård træning, løb på hårdt underlag eller arbejde der belaster knæene, kan give irritation og væskeansamling.
Efter operation eller traume: Nogle gange kan en bakers cyste opstå efter en knæoperation eller et slag mod knæet, hvis knæet reagerer ved at producere meget væske under ophelingen.
Ingen klar årsag (især hos børn): Hos børn kan bakers cyster opstå uden nogen underliggende skade eller sygdom i knæet. Børns bakers cyster er som regel idiopatiske (uden kendt årsag) og ufarlige. De kræver sjældent behandling, da de ofte forsvinder af sig selv igen i løbet af et par år.
Det korte svar på hvorfor man får en bakers cyste er: Fordi knæleddet er irriteret eller skadet. Cysten skal ses som et symptom på, at noget påvirker knæet. Hvis du får en bakers cyste, er det derfor vigtigt at være opmærksom på eventuelle underliggende knæproblemer. At behandle årsagen (f.eks. gigt eller meniskskade) vil ofte få cysten til at skrumpe eller forsvinde.

Hvad er symptomerne på en bakers cyste?

Symptomerne på en bakers cyste varierer fra person til person. Nogle mærker det næsten ikke, mens andre har tydelige gener. Typiske bakers cyste symptomer er en hævelse bag knæet og en følelse af stramhed eller spænding i knæhasen. Mange beskriver det som at have en blød golfbold eller æg bag knæet. Hævelsen kan ofte ses eller føles især, når knæet er strakt ud.

 

Ud over hævelse kan der være smerter i knæhasen eller generelt ubehag i knæet. Disse bakers cyste smerter er som regel milde til moderate og føles som en trykkende fornemmelse bag knæet. Smerten bliver ofte værre ved fysisk aktivitet, især når du bøjer knæet dybt eller strækker det helt ud. I hvile kan smerterne aftage. Nogle oplever også stivhed i knæet og besvær med at bøje benet helt, fordi cysten fysisk kan blokere bevægelsen lidt eller fordi det strammer.

 

Det er værd at bemærke, at mange små bakers cyster slet ingen symptomer giver. De opdages måske kun tilfældigt ved en scanning eller hvis knæet undersøges for noget andet. Omvendt, hvis cysten er stor, kan den begynde at trykke på omkringliggende strukturer. For eksempel kan en meget stor cyste i sjældne tilfælde trykke på nerver eller blodkar i knæhasen. Det kan give symptomer som følelsesløshed eller prikken ned i underbenet eller foden, eller hævelse i hele benet.

 

Et vigtigt symptom at kende til er, hvis cysten brister (sprænger). En bristet – eller på fagsprog rumperet bakers cyste – kan give akutte symptomer: pludselige kraftige smerter i læggen og et hævet underben. Dette sker, fordi væsken fra cysten løber ned i lægmusklen og underbenet, hvilket irriterer vævet. Benet kan blive hævet, ømt og rødt, næsten som ved en blodprop. Disse symptomer på et bakers cyste hævet ben kan være skræmmende. Vi kommer ind på dette som et faresignal senere, men hvis du oplever pludselige smerter og hævelse i læg/ben, skal du søge læge for en sikkerheds skyld.

Sammenfattende er de almindelige symptomer: hævelse bag knæet, stramhed, mild smerte og eventuelt stivhed i knæet. Mange har kun en let spænden i knæhasen som eneste symptom. I værste fald (hvis cysten bliver meget stor eller brister) kan man få markante smerter og hævelse ned i benet.

Hvordan kan en bakers cyste behandles?

En bakers cyste kan behandles både konservativt (uden operation) og i nogle tilfælde med medicinske indgreb, alt efter hvor generende den er og hvad årsagen er. Typisk fokuserer behandling af bakers cyste på to ting: at lindre symptomerne (hævelse og smerter) og at behandle den underliggende årsag til cystedannelsen. Her er de vigtigste elementer i bakers cyste behandling:

Aflastning og ro: Det første man gør, er ofte at aflaste knæet. Undgå aktiviteter der provokerer smerter eller får knæet til at hæve mere. Ofte vil cysten skrumpe eller forsvinde, hvis knæet får ro i en periode. Især hvis cysten er kommet efter overbelastning, kan hvile få den til at gå væk af sig selv (selvom den kan vende tilbage ved ny irritation).
Kulde og kompression: Hvis knæet er hævet og ømt, kan du lægge is eller en kold kompres på knæhasen i 15-20 minutter ad gangen for at dæmpe hævelsen (husk at lægge et klæde imellem is og hud). Kompression kan også hjælpe: Et elastikbind eller knæbind til bakers cyste kan støtte knæet og mindske hævelsen ved at give et let tryk. Mange spørger om et knæbind til bakers cyste virker – det kan i nogle tilfælde være gavnligt at bruge en knæbandage eller støttestrømpe, især hvis cysten er stor, da det kan hjælpe med at holde hævelsen nede og give støtte under aktivitet.
Smertestillende medicin: Almindelige håndkøbs-smertestillende som paracetamol eller milde NSAID (f.eks. ibuprofen) kan bruges til at lindre smerter og dæmpe inflammation i knæet. Hvis du har meget ondt, kan lægen ordinere stærkere medicin eller NSAID-gel til lokalt brug. Husk altid at følge lægens eller apotekets anvisninger ved medicinbrug.
Fysioterapi og øvelser: Konservativ bakers cyste behandling involverer ofte fysioterapi. En fysioterapeut kan hjælpe med øvelser, der styrker musklerne omkring knæet og forbedrer bevægeligheden, uden at overbelaste leddet. Øvelserne kan også hjælpe med at pumpe overskydende væske væk (vi ser nærmere på bakers cyste øvelser senere). Fysioterapeuten kan vurdere din knæfunktion og give et genoptræningsprogram rettet mod årsagen (f.eks. stabilitet hvis du har en skade).
Massage: Blid bakers cyste massage kan være en del af behandlingen hos f.eks. en fysioterapeut eller massør. Massage omkring knæet – ikke direkte på selve den spændte cyste, men i muskler og væv omkring – kan løsne spændt muskulatur og øge blodgennemstrømningen. Det kan lindre trykfornemmelsen. Massage kan også afhjælpe sekundære muskelspændinger, man måske har fået af at gå og kompensere for ubehaget. Husk dog at være varsom: hvis cysten er meget øm, skal massagen være meget skånsom.
Tømning af cysten (aspiration): Hvis cysten er meget generende, kan en læge udtømme væsken ved hjælp af en nål og en sprøjte (ultralydsvejledt aspiration). Det kan give hurtig lindring af trykket, men ofte er det en midlertidig løsning – cysten kommer ofte igen, medmindre årsagen behandles, fordi knæet kan fylde væske på igen. Der er også en lille risiko for infektion ved indgrebet.
Kortison (binyrebarkhormon) indsprøjtning: Nogle gange vil lægen sprøjte binyrebarkhormon (steroid) ind i knæleddet efter at have tømt cysten eller bare direkte i knæet. Steroid kan dæmpe betændelsen i knæet og dermed reducere væskeproduktionen. Dette kan få cysten til at skrumpe i en periode. Effekten kan være midlertidig, men hos nogle hjælper det meget, især hvis man har leddegigt eller et inflammatorisk problem.
Behandling af årsagen: Fordi en baker cyste ofte skyldes en anden knælidelse, er det vigtigt at behandle selve årsagen. Det betyder f.eks., at hvis du har slidgigt, kan lægen anbefale gigtmedicin, vægttab og træning for at forbedre tilstanden. Hvis du har en meniskskade, der giver gentagne hævelser, kan en kikkertoperation måske reparere menisken, hvilket ofte gør at cysten forsvinder. Ved leddegigt vil gigtbehandling med medicin kunne mindske betændelsen i knæet og dermed cysten. Med andre ord: behandl knæproblemet, så behandler du også cysten.
Operation (sjældent): I de fleste tilfælde undgår man operation for en bakers cyste, men hvis cysten er meget stor og generende, eller hvis den påvirker blodkar/nerver, kan kirurgi komme på tale. En kirurg kan fjerne cysten og reparere åbningen i ledkapslen. Dette er dog et relativt stort indgreb i knæhasen og bruges kun, hvis andre behandlinger ikke virker, da cysten ellers kan komme igen. Ofte vil kirurgen først sikre, at eventuelle knæskader er udbedret, før man fjerner selve cysten kirurgisk.
Hvordan kan en bakers cyste behandles? Som det fremgår, starter man typisk med konservative tiltag: aflastning, is, kompression, smertestillende, fysioterapi med øvelser og massage. Dette vil for mange være nok til at cysten skrumper og generne forsvinder. Hos børn vælger man næsten altid bare at se tiden an, da børns bakers cyster næsten altid forsvinder af sig selv. Hvis cysten skulle briste, behandler man det som beskrevet i faresignaler (løft benet, kompression osv.). Ved vedvarende problemer kan lægen tømme cysten og give en indsprøjtning, og som sidste udvej overvejes operation. Det vigtigste er dog at få behandlet det, der udløste cysten, så den ikke kommer igen.

Faresignaler: Hvad skal man være særligt opmærksom på?

En bakers cyste er som nævnt oftest ufarlig, men der er visse faresignaler du skal være opmærksom på i forløbet. Disse handler primært om komplikationer eller symptomer, der kunne tyde på noget mere alvorligt:

Pludselige smerter i læg og hævet ben: Hvis du oplever, at din læg og ankel pludselig hæver op, bliver rød og gør meget ondt, kan det være tegn på at cysten er bristet (en rumperet bakers cyste). Som beskrevet løber væsken så ned i underbenet og kan give kraftig irritation. Symptomerne kan minde om en dyb venetrombose (blodprop i benet). Faresignal: Du bør kontakte læge med det samme, da det i værste fald kan være en blodprop – og hvis det "bare" er cysten, der er sprunget, kan lægen bekræfte det og vejlede i behandling.
Meget store hævelser eller føleforstyrrelser: Hvis cysten vokser sig meget stor, så den begynder at presse på blodkar eller nerver i knæhasen, er det et faresignal. Tegn kan være, at dit ben føles koldt, blegt eller sovende/prikkende (hvis blodcirkulationen eller nervefunktionen påvirkes). Eller hvis du mærker kraftig sovende fornemmelse ned i skinnebenet eller foden, mens du samtidig kan føle en stram hævelse bag knæet.
Mistanke om infektion: Det er meget sjældent, men hvis området omkring knæet bliver rødt, varmt, meget ømt og du måske får feber, kan det tyde på en infektion. En bakers cyste bliver i sig selv ikke infektiøs (da den kun indeholder steril ledvæske), men hvis man fx har fået en indsprøjtning i knæet eller har andre hudsår, kan en infektion i knæleddet (septisk artrit) opstå og give lignende hævelse. Tegn på infektion vil dog oftest være smerter i selve knæet og feber, mere end i læggen.
Vedvarende eller tiltagende smerter/hævelse: Hvis din cyste ikke bliver bedre, men tværtimod vokser eller gør mere ondt over tid på trods af hvile og forsigtig genoptræning, så kontakt lægen igen. Det kan være, at den underliggende årsag kræver anden behandling, eller at en anden diagnose skal overvejes.
Hvad skal man være særligt opmærksom på? Generelt: Vær opmærksom på pludselige ændringer. En gradvis, lille hævelse bag knæet er typisk bare cysten selv. Men pludselig hævet ben, stærke smerter eller føleforstyrrelser er faresignaler, der kræver lægens vurdering. Hellere få tjekket en gang for meget end risikere at overse noget alvorligt. Hvis du er i tvivl, så søg læge – især for at udelukke en blodprop i benet, da symptomerne kan overlappe.

Hvad er gode råd mod en bakers cyste?

Har du fået konstateret en bakers cyste, er der flere ting du selv kan gøre i det daglige for at lindre symptomerne og forhindre, at cysten blusser op. Gode råd mod bakers cyste handler primært om at skåne knæet uden at blive helt inaktiv. Her er nogle råd:

Undgå smertefulde aktiviteter: Lad være med at presse knæet gennem aktiviteter, der gør ondt eller giver hævelse. Stop eller modificér sport og bevægelser, der udløser smerter i knæhasen. For eksempel kan dybe knæbøjninger, hop eller løb i ujævnt terræn forværre generne. Lyt til kroppen – smerter og hævelse er signaler om at geare ned.
Aflast og hvil knæet regelmæssigt: Giv knæet pauser i løbet af dagen. Hvis du står eller går meget, så prøv at sætte dig og hvile benet indimellem. Undgå at stå meget længe ad gangen med strakt knæ. Omvendt, hvis du sidder meget, så stræk benet og bevæg anklen jævnligt for at holde gang i blodcirkulationen. Elevér benet (løft det op) når du hviler, fx læg benet op på en pude, for at hjælpe hævelsen væk.
Brug evt. støttebind eller knæbandage: Som nævnt under behandling kan et elastisk knæbind til bakers cyste hjælpe med at støtte leddet og holde hævelsen nede, især under aktivitet. Det skal ikke være for stramt, men give let kompression. Dette kan købes på apoteket eller hos en bandagist. Det kan give en følelse af stabilitet og tryghed, når du går rundt.
Skånsom motion frem for stillesiddende liv: Det er vigtigt ikke at blive helt inaktiv af frygt for at forværre cysten. Skånsom motion kan faktisk hjælpe. Aktiviteter som svømning eller cykling med lav belastning er gode, fordi de får gang i knæet uden at belaste det med stød. Mange med knæproblemer har gavn af cykling, og bakers cyste cykling er som regel fint – det vil sige, du kan sagtens cykle, så længe du ikke kører med tung modstand eller meget lange distancer i starten. Cykling hjælper blodomløbet og kan styrke musklerne omkring knæet blidt. Start evt. på kondicykel i roligt tempo.
Lav venepumpeøvelser og stræk: En simpel ting som at vippe med foden op og ned (ankelstræk) eller lave cirkelbevægelser med fødderne, kan fungere som en venepumpeøvelse der får blodet til at løbe og hævelsen til at falde. Dette er især godt, hvis du sidder ned i længere tid – tag pauser og bevæg fødder og ben. Stræk også gerne læg og hasemuskler forsigtigt ud et par gange om dagen for at holde bevægeligheden i knæet.
Hold vægten og form hvis muligt: Overvægt giver ekstra belastning på knæleddet. Et godt råd på lang sigt er at prøve at holde en sund vægt, så knæet ikke belastes unødigt. Samtidig kan generel træning af lår- og baldemuskler aflaste knæet. Tal evt. med en fysioterapeut om sikre øvelser, hvis du vil træne uden at provokere cysten.
Brug is efter aktivitet: Hvis du har været aktiv og mærker knæet hæver lidt eller bliver ømt, kan du lægge en pose is (eller en pose frosne ærter pakket ind i et viskestykke) på knæhasen i cirka 15 minutter bagefter. Kulden kan forebygge for meget hævelse efter aktivitet.
Varm op før bevægelse: Skal du dyrke motion eller bruge knæet meget, så lav en god opvarmning. Blide stræk og let bevægelse inden du går i gang kan forberede knæet, så du mindsker risikoen for overbelastning.
Følg lægens eller fysioterapeutens plan: Har du fået øvelser eller en genoptræningsplan, så forsøg at følge den. Gode råd hjælper kun, hvis man husker at bruge dem i hverdagen. Det kan tage tid at komme af med en bakers cyste, og den kan komme og gå lidt afhængigt af din aktivitet – konsistens i genoptræning og hensyn til knæet er nøglen.
Sammenfattende: Skån knæet uden at blive helt inaktiv. Gode råd mod bakers cyste handler om at finde en balance, hvor knæet får ro til at hele, men du stadig holder gang i det med let motion. Undgå det der provokerer smerte, brug støtte og kulde/varme som lindring, og lav gerne simple øvelser dagligt. På den måde kan du ofte selv hjælpe med at reducere hævelsen og smerterne over tid.

Findes der øvelser mod en bakers cyste?

Ja, der findes flere effektive øvelser, som kan hjælpe med at lindre generne fra en bakers cyste og forbedre knæets funktion. Disse bakers cyste øvelser sigter på at øge blodcirkulationen i benet, styrke musklerne omkring knæet og forbedre bevægeligheden – alt sammen uden at belaste knæet unødigt. Øvelserne kan ikke altid få selve cysten til at forsvinde med det samme, men de kan reducere hævelse og stivhed og på sigt afhjælpe årsagen. 

 

Mange spørger: Kan man træne en bakers cyste væk? Svaret er, at man kan træne knæet så det bedres markant, men selve cysten forsvinder som regel først helt, når den underliggende irritation i knæet er væk. Træning og øvelser er dog en vigtig del af behandlingen og kan nogle gange indirekte gøre, at cysten skrumper.

 

Her er nogle eksempler på øvelser mod en bakers cyste, som du kan prøve (helst i samråd med en fysioterapeut, hvis du er i tvivl). Start altid blidt ud og stop, hvis det gør ondt:

1
Ankelvip (venepumpeøvelse): Læg dig på ryggen eller sid på gulvet med benene strakt. Bøj anklen opad, så tæerne peger mod loftet, og stræk den så nedad igen. Vip foden op og ned i rolige bevægelser, fx 15-20 gentagelser på hvert ben. Denne øvelse fungerer som en pumpe, der sender blod og væske fra benet op mod hjertet, hvilket kan mindske hævelse i underbenet og knæet. Du kan også lave cirkulære bevægelser med anklen begge veje for at aktivere lægmusklen.
2
Blide knæbøjninger (mini-squats): Stå med fødderne i skulderbredde og hold evt. fast i en stoleryg for balancen. Bøj langsomt knæene lidt, som om du skal sætte dig, men kun til en vinkel hvor det ikke gør ondt (måske 30-45 graders bøjning). Stræk så op igen. Gentag 10-15 gange i et roligt tempo. Disse halv-knæbøjninger styrker lårmusklerne (især forlår) uden at overbelaste knæet. Over tid kan du prøve at bøje lidt dybere, men kun hvis det føles okay. Formålet er at styrke musklerne omkring knæet, så leddet støttes bedre.
3
Lægstræk (stræk af læggen): Stil dig med hænderne mod en væg. Placér det ben med cysten et skridt tilbage. Hold hælen i gulvet og bøj forreste knæ fremad, indtil du mærker et stræk i læggen på det bageste ben. Hold strækket ~20 sekunder, og slip. Gentag 2-3 gange på hvert ben. Dette strækker lægmusklen, hvilket kan lette noget af trykket i underbenet og forbedre venepumpen. Smidige lægge kan også aflaste knæet ved gang.
4
Hasestræk (stræk af baglår): Lig på ryggen med det ene ben strakt og det andet ben løftet. Grib fat om baglåret på det løftede ben og træk det forsigtigt mod dig (benet kan være let bøjet). Du vil mærke et stræk i hasemuskulaturen (bag på låret) og måske lidt i knæhasen. Hold igen ~20 sekunder og sænk benet. Gentag et par gange på hvert ben. Strækøvelser for baglåret kan øge fleksibiliteten i knæet og mindske stivhed.
5
Cykling i luft eller let modstand: Læg dig på ryggen og lav cykelbevægelser med benene i luften, som om du cykler på en luftcykel. Dette mobiliserer knæene uden belastning. Alternativt kan du bruge en kondicykel på meget lav modstand og cykle i 5-10 minutter som opvarmning. Cykling bevæger knæleddet gentagne gange og kan hjælpe med at fordele ledvæsken mere jævnt, hvilket kan lette trykket i cysten. Husk at holde modstanden lav og tempoet moderat, så det ikke provokerer smerte. Denne form for bakers cyste cykling er generelt sikker og gavnlig for de fleste.

Ud over disse kan en fysioterapeut anbefale flere specifikke øvelser som fx hofteøvelser (for at styrke balder/hofte, da bedre hoftekontrol også aflaster knæet) eller lette balancetræningsøvelser. Det vigtigste er, at øvelserne ikke fremprovokerer smerte – de skal tværtimod gerne føles godt eller neutralt. Formålet er at øge styrke og cirkulation gradvist.

 

Når du laver øvelser mod bakers cyste, så vær tålmodig. Effekten kommer over tid. Du kan med fordel lave venepumpe- og strækøvelser dagligt, mens styrkeøvelser (som knæbøjninger) måske er bedst et par gange om ugen til at starte med. Hvis du mærker tiltagende smerter, så hold pause og rådfør dig med en fagperson. Men som hovedregel er bevægelse bedre end ingen bevægelse – bare det er de rigtige øvelser.

Mange finder det opløftende, at de selv kan gøre noget via træning. Du kan ikke altid "træne cysten væk" fra den ene dag til den anden, men du kan skabe bedre forhold for knæet, så cysten mindskes. Kombinér øvelserne med de gode råd fra forrige afsnit (aflastning, is, osv.), så har du de bedste forudsætninger for at komme af med din bakers cyste.

Kan man leve normalt med en bakers cyste?

Dette spørgsmål kan besvaret med et klart ja! Afslutningsvis kan det siges, at en bakers cyste ofte er et tegn på, at knæet har brug for kærlig opmærksomhed. Med den rette kombination af hvile, behandling og træning kan de fleste blive deres bakers cyste kvit eller minimere generne betydeligt. Har du mistanke om en bakers cyste, så start med at få stillet diagnosen hos lægen, og brug så denne guide til at håndtere symptomerne. Bakers cyste behøver ikke at sætte en stopper for din dagligdag – med forståelse og den rigtige indsats kan du stadig være aktiv og smertefri. Skulle cysten give problemer, ved du nu, hvilke faresignaler du skal reagere på, og hvilke behandlingsmuligheder der findes. Pas godt på dine knæ, og vær ikke bange for at søge hjælp hos læge eller fysioterapeut, så du kan komme tilbage i fuldt vigør uden en generende bule bag knæet. God bedring!

Ofte stillede spørgsmål om bakers cyste

En bakers cyste er en væskefyldt udposning, der opstår i knæhasen – altså bag på knæet. Den skyldes ofte, at der er ophobet for meget ledvæske i knæleddet, typisk som følge af irritation, slidgigt eller en skade i knæet.

En bakers cyste i knæet er en konkret hævelse, der kan mærkes som en blød bule bag på knæet. Den opstår, når væske fra selve knæleddet presses ud i en slimhinde i knæhasen. Cysten er sjældent farlig, men kan give ubehag og spændinger.

Man får en bakers cyste, fordi der er noget i knæet – fx slidgigt, meniskskade eller leddegigt – der får kroppen til at producere ekstra ledvæske. Når der er for meget væske, kan noget af den trænge bagud i knæhasen og danne en cyste.

Behandlingen afhænger af, hvor generende cysten er. Ofte anbefales ro, is, knæbind og eventuelt massage eller øvelser. I nogle tilfælde kan lægen udtømme cysten eller give en indsprøjtning med binyrebarkhormon. Det vigtigste er dog at behandle årsagen, som ofte er en knæskade eller gigtsygdom.

Man kan ikke altid træne selve cysten væk, men med de rette øvelser kan man styrke knæet, mindske hævelsen og lindre symptomerne. Træning kan forbedre blodcirkulationen og reducere trykket i knæhasen, hvilket over tid kan få cysten til at skrumpe. Det er dog vigtigt, at træningen tilpasses og ikke fremprovokerer smerter.

Den redaktionelle proces

Hos RaskRask prioriterer vi kvalitet og troværdighed i alt vores indhold. Artiklerne på vores hjemmeside er skrevet af eksperter med mange års erfaring i massage- og sundhedsbranchen, og alle tekster gennemgår en grundig redaktionel proces. Dette sikrer, at vores indhold ikke kun er informativt, men også opdateret og relevant for vores kunder. Denne artikel er skrevet af: 

Picture of Albert Kirk Iversen
Albert Kirk Iversen

Albert Kirk Iversen er grundlægger og administrerende direktør hos RaskRask, Danmarks største koncept for udekørende massage. Med en bachelorgrad i International Management fra Aarhus Universitet og over 10 års erfaring i sundhedssektoren, har Albert opnået en dybdegående ekspertise inden for massagebranchen. Albert Kirk Iversen er i dag en fremtrædende skikkelse i branchen og har modtaget flere priser for sin innovative tilgang til sundhed og velvære. Albert står for at udvikle tekst til hjemmeside og blogs.

Til toppen