Det er ikke for hyggens skyld, at sportsstjerner har deres egne personlige massører ansat; massagen kan hjælpe med præstationen, kroppens udvikling og restitution.
Men hvad enten man er elitesportsudøver, motionist, eller blot løber efter bussen, så kan massage forbedre resultaterne. Derudover kan massage skabe harmoni og flow i kroppen – både fysisk og mentalt.
Affaldsstoffer og spændinger ophobes i os alle – det sker når vi udsætter kroppen for stress og fysisk aktivitet, eller sidder i en skæv arbejdsstilling. Det kan føre til skader og i værste fald funktionsnedsættelse. En sportsorienteret massage lokaliserer og udskiller affaldsstoffer, løsner op for spændinger og tilfører frisk ilt og blod til kroppen.
At få massage gør os mere bevidste på vores krop og dens signaler. På samme måde bliver vi mere opmærksomme på vores kropsholdning, positionering og løfteteknik.
Massage handler altså ikke kun om afslapning og selvforkælelse, men i ligeså høj grad om at holde kroppen sund.
10 årsager til at din krop fortjener en professionel massage:
Det varierer fra person til person, hvordan massøren griber massagebehandlingen an, men formålet er det samme: at skabe fornyet flow i muskulaturen. Og det er der flere måder at gøre på! Massøren kan fx benytte sig af tværgående massage, hvor der masseres mod muskelfibrenes retning for at afbalancere og afstresse vævet. Det samme gør sig gældende med fx fiberskader. Her er det muligt for massøren at løsne vævet op i det skadede område, og derved reducere smerten, anspændtheden og den stress, som skaden tillægger kroppen.
Man behøver altså ikke køre Tour de France eller løbe et helt maraton for at være berettiget til en professionel og sportsorienteret massage – din krop vil værdsætte det og sige pænt ja tak!
BOOK NU